Socialrådgiver til Ungeteam i Familiecenter Køge
Familiecenter Køge mangler en ny kollega til vores Ungeteam.
I Familiecenter Køge søger vi en engageret socialrådgiver/socialformidler til vores Ungeteam. Her arbejder vi målrettet med unge i alderen 14-22 år og deres familier – altid med den unges stemme i centrum.
Hos os bliver du en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi løfter i flok, deler viden og prioriterer tid til sparring. Vi har høje faglige ambitioner, men også plads til humor, omsorg og kollegialt nærvær i en travl hverdag.
Stillingen er en fast ansættelse med tiltrædelse hurtigst muligt eller efter aftale.
Som børne- og ungerådgiver i Familiecenter Køges Ungeteam
Arbejder du inden for Barnets Lov, og i Ungeteamet vil du beskæftige dig med børn i alderen 14–18/22 år. Du modtager sagen, når screeningen er foretaget, og der enten skal ske en afdækning eller udarbejdes en børnefaglig undersøgelse. Du iværksætter støttende indsatser, laver opfølgning, faciliterer netværksmøder og sørger ikke mindst for en systematisk, løbende, kreativ og empatisk inddragelse af den unge. Du har herudover et tæt samarbejde med dine kollegaer i Ungeteamet, men også med Familiecenter Køges øvrige teams.
Myndighed i Familiecenter Køge består, udover Ungeteamet, af et Underretningsteam, et Småbørnsteam, et Børneteam, et Anbringelsesteam, et Flygtningeteam og et Specialteam (handicapkompenserende ydelser). Vi oplever, at specialiseringen gør os dygtigere til at udføre vores arbejde.
Herudover har vi en lang række andre både interne og eksterne samarbejdspartnere.
Vi forestiller os, at du:
- er nysgerrig og ressourcefokuseret og formår at balancere mellem fokus på egne opgaver og den fælles kerneopgave.
- er uddannet socialrådgiver eller socialformidler og har erfaring fra lignende myndighedsstilling inden for Barnets Lov.
- er optaget af styrket inddragelse af børn og unge i egen sag, så de oplever at blive lyttet til og få indflydelse på de beslutninger, der vedrører deres liv.
- vil og kan være med til at sikre en høj faglig kvalitet i arbejdet og er vant til at arbejde i DUBU og ICS-trekanten.
- er parat til at være en teamplayer og til at bidrage positivt til vores gode arbejdsmiljø.
- kan koordinere og arbejde relationelt med både familier og andre fagpersoner.
- kan skabe overblik og arbejde struktureret, herunder kommunikere klart og tydeligt, både mundtligt og skriftligt.
- har humor og et positivt sind.
- har kørekort, så du kan køre ud til familier og møder med samarbejdspartnere (der stilles lånebil til rådighed).
I Familiecenter Køge deler vi storrumskontorer, hvor vi både kan være stille og fordybe os, men også larme lidt, når vi har det sjovt.
Vi har fokus på at understøtte en i forvejen høj faglighed, mulighed og tid til kvalificeret faglig sparring og trivsel på arbejdspladsen, hvor vi blandt andet har rigtig god erfaring med makkerskaber i komplekse sager og faglig ledelse tæt på. Vi vægter muligheden for fleksibilitet i arbejdet højt og har blandt andet mulighed for hjemmearbejdsdage og skriveuger.
Vi tilbyder intern undervisning i blandt andet ICS, SOS og DUBU samt juridisk support fra afdelingens to jurister og metodesuperbrugere.
- Løn efter overenskomsten.
- Flekstid.
- Kørekort til alm. bil er påkrævet.
Lidt om organisationen:
Familiecenter Køge er en del af Familieafdelingen, der også omfatter familietilbuddet Elmehuset, Heldagsskolen i Slimminge, Sundhedstjenesten, SSP og Den Kommunale Tandpleje.
Familiecentret er placeret på Rådhuset, som ligger centralt i Køge by og tæt på offentlig transport og parkering.
Du kan læse mere om Familiecenter Køge og Den Sammenhængende Børnepolitik på http://www.koege.dk
Ansøgningsfrist er fredag den 19. september, 2025 kl. 12.00. Vi forventer at afholde samtaler d. 23. september, 2025.
Din motiverede ansøgning bedes vedhæftet CV og eksamensbevis.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Der er tale om en fuldtidsstilling, og der indhentes børne og straffeattest ved ansættelse.
Spørgsmål
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, kan du kontakte konstitueret områdeleder Mehmet Tomak på telefonnummer: +45 29 62 82 46.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.
I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.
Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.
Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk