Jobannoncen er ikke aktiv!
Brug søge funktionen ovenfor for at finde andre relevante jobannoncer.
Sofiendalskolen søger pædagogmedhjælper (32 timer) til en vigtig støttefunktion i skoledagen
Vil du være med til at gøre en forskel i børnehaveklassen?
Sofiendalskolen søger en engageret pædagogmedhjælper (32 timer) til en vigtig støttefunktion i skoledagen
Vi søger en stabil og omsorgsfuld pædagogmedhjælper med mod på at være en del af hverdagen i børnehaveklassen, hvor vi blandt andet skal sikre trygge og udviklende rammer for elever med nedsat funktionsevne. Stillingen er en fast stilling på 32 timer ugentligt og ønskes besat 1. august 2025.
Om stillingen
Din primære opgave bliver at støtte to børn i børnehaveklassen, som har behov for personlig og pædagogisk støtte i løbet af skoledagen. Der er tale om en opgave, der kræver nærvær, struktur og god kommunikation med både børn og voksne.
Du vil bl.a. skulle:
- Hjælpe børnene med at navigere trygt i skoledagens aktiviteter og rutiner
- Yde personlig støtte – fx hjælp til toiletbesøg, herunder rigging (efter grundig oplæring og med hensyntagen til værdighed og trivsel), støtte og hjælp til forflytninger osv.
- Støtte op om barnets deltagelse i undervisning og leg, herunder sikre overblik og ro i overgange
- Samarbejde tæt med lærere og pædagoger i børnehaveklassen og DUS
- Have timer i DUS om eftermiddagen, hvor relationen til børnene kan styrkes gennem leg og aktiviteter
Der vil være tale om en struktureret arbejdsdag med fokus på kontinuitet og relationer – og du vil indgå i et team, som har erfaring med inklusion og specialpædagogisk støtte.
Vi forventer, at du:
- Er tydelig og rolig i din kommunikation
- Har lyst til at arbejde tæt med børn med særlige behov
- Har forståelse for betydningen af struktur, forudsigelighed og tryghed
- Har mod på at indgå i personlige støtteopgaver – herunder hjælp til toiletbesøg
- Er fleksibel og tager ansvar for børns trivsel og deltagelse i fællesskabet
- Har lyst til at indgå i samarbejde med både skole og DUS
Vi tilbyder:
- En skole med stærke værdier: ordentlighed, tillid, høje ambitioner og forpligtende fællesskab
- En arbejdsplads i udvikling, hvor inklusion og børneperspektiv er i centrum
- En grundig oplæring i opgaven og tæt sparring med skolens trivselsteam
- En engageret medarbejdergruppe, hvor du bliver en vigtig del af teamet
- Mulighed for at gøre en konkret forskel for børn, der har brug for noget særligt
Om Sofiendalskolen
Sofiendalskolen er en stor folkeskole i Aalborg Kommune med ca. 700 elever og et stærkt samarbejde mellem skole og fritidstilbud (DUS). Vi har høje ambitioner på både børnenes og medarbejdernes vegne – og tror på, at det gode arbejdsmiljø skaber grobund for faglighed og trivsel.
Praktisk
Stillingen er på 32 timer ugentligt.
Tiltrædelse: 1. august 2025
Ansøgningsfrist: torsdag den 26. juni 2025
Udvælgelse: fredag den 27. juni 2025
Ansættelsessamtaler: mandag den 30. juni 2025
Du skal være tilgængelig hver dag i skoletiden og i kommende skoleår vil det være kl. 08.00-12.00 og have de resterende timer i DUS om eftermiddagen, foruden forberedelse. Hvert skoleår vil støttebehovet blive justeret og det vil dine arbejdsopgaver ligeså. Det ændrer ikke på ansættelsesgraden på 32 timer.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Anders Højbjerg på telefon 9352 0535.
Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest samt reference.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere