etjob.dk
Aarhus kommune Softwareudvikler, frontend

Softwareudvikler til Optagelse.dk hos STIL

Brænder du for at udvikle it-løsninger, der understøtter unges optagelsesproces? Er du en dygtig udvikler med ambitioner om at lave de bedste it-løsninger? Så er det dig, vi søger!

Dine arbejdsopgaver

Hos Styrelsen for It og Læring (STIL) er vi ansvarlige for Optagelse.dk, som hvert år hjælper tusindvis af unge med at søge ind på ungdoms- og videregående uddannelser. Det er et forretningskritisk område, der kræver stabile og brugervenlige løsninger.

Lige nu søger vi en softwareudvikler til et team i Center for Optagelse og Læreplads, hvor vi arbejder agilt og i tæt samarbejde med forretningsanalytikere, testere og interessenter. Teamet består af medarbejdere fra STIL og eksterne konsulenter. Vi kendetegner os ved at prioritere samarbejdet højt, så vi udvikler os sammen, og sikrer de bedste løsninger både på kort og lang sigt. For tiden er vi i gang med at nyudvikle Optagelse.dk til de videregående uddannelser.

Som udvikler får du en afgørende rolle i forhold til at:

  • Designe komplekse løsninger: Løse arkitekturmæssige udfordringer og dataflows i komplekse processer

  • Prioritere kvalitet: Sørge for, at stabilitet, it- og datasikkerhed samt kodeprincipper altid er i højsædet.

  • Levere på forretningsmål: Kode løsninger og understøtte med automatiske test

  • Vedligeholde: Sparre med teamet om ændringer, reviewe og dokumentere

  • Videndele på tværs: Bringe din viden i spil på tværs af teams i styrelsen.

Vi bruger værktøjer som Jira, Confluence, IDE fra JetBrains, Docker (desktop), SonarQube, TeamCity og Ansible Tower til at understøtte vores arbejde fra udvikling til drift.

Om dig

Vi leder efter dig, der har en uddannelse inden for it og erfaring med at udvikle C#/.NET-løsninger.

Vi forestiller os, at du:

  • Er vant til at arbejde med SQL-baserede databaser, fx PostgreSQL, og dataudveksling via webservices samt udvikle på .Net platformen
  • Tager initiativ og sikrer fremdrift i opgaverne
  • Er en holdspiller, der trives i et agilt team og bidrager med godt humør

Om os

I Center for Optagelse og Læreplads bliver du en del af et fagligt stærkt miljø, hvor vi arbejder tæt sammen om at løse opgaverne. Vi understøtter hvert år 100.000 unge i deres optagelsesproces og arbejder løbende med nye initiativer.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2026. Du ansættes efter gældende overenskomst i staten, og der kan forhandles tillæg afhængigt af din erfaring og kvalifikationer.

Arbejdsstedet er Styrelsen for It og Læring, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg.

Lyder det som noget for dig?

Send din ansøgning, CV og eksamensbevis via linket i annoncen senest tirsdag den 4. november.

Vi forventer at holde:

  • Første samtalerunde: 10.-11. november
  • Anden samtalerunde: 14. november.

Vil du vide mere?

Du kan kontakte:

  • Kontorchef Anne-Marie Pedersen på tlf. 8937 6675 eller mail Anne-Marie.Pedersenchristophermontoyapgilbert@patel.dkstil.dkrandolph.dk
  • Kontorchef Charlotte A. Linderoth på tlf. 2463 1780 eller mail brittany14Charlotte.A.Linderothraymond31@stil.dkrichard.dksmith-anderson.dkboyd-palmer.dk

Send gerne en sms, så ringer vi dig op hurtigst muligt.