etjob.dk
Ikast-brande kommune Specialkonsulent

Specialkonsulent i Dagtilbud - Ikast-Brande Kommune

Har du lyst til at arbejde med strategier og ledelse og samtidig have fingrene i hverdagen, så mangler vi en stærk specialkonsulent pr. 1. november 2025. En specialkonsulent – gerne med - eller lysten til at få – kendskab til dagtilbudsområdet.

Vil du være med til at sætte Ikast-Brande Kommune på landkortet? Har du stærke generalistkompetencer og har du lyst til at arbejde på et kernevelfærdsområde, så læs videre her.

Din primære rolle og opgaver:

Du bliver dagtilbudschefens strategiske sparringspartner og får en vigtig rolle i at omsætte visioner, beslutninger og data til konkret retning, understøttelse og fremdrift. Du får mulighed for at være med til at præge udviklingen på dagtilbudsområdet sammen med medarbejdere og ledergruppen.

Du vil blandt andet skulle arbejde med strategi for kvalitetsløft herunder projektstyring og – opfølgning både i forhold til koordinering med medarbejdere, ledere, uddannelsessteder og revision/STUK. Pt. har vi gang i et forløb på ledelsesniveau, som fortsætter ind i 2026. Dertil kommer, at regeringen har forlænget pulje til opkvalificering, som kalder på udarbejdelse af uddannelsesplan. Du vil som specialkonsulent drible med denne opgave som en primær opgave.

Det forventes, at du har nemt ved at tage nye systemer til dig og omsætte data til relevant viden til gavn for det brede dagtilbudsområde.

Sagsfremstillinger og strategiske planlægning af årshjul med sammenhæng mellem dagtilbudsledergruppen, sektor-MED og det politiske niveau, vil ligge som en naturlig og tilbagevendende opgave, ligesom eksempelvis understøttelse af lederne i forbindelse med forældrebestyrelsesvalg, netværk for forældrebestyrelsen og afstemning om frokostordninger også er det.

Et tæt samarbejde med pædagogisk udviklingskonsulent og administrationen i sekretariatet er også en opgave, særligt omkring pædagogiske tilsyn, hvor datagenerering er en nødvendighed. Det skal derfor ligge som en naturlig kompetence at skabe overblik, have øje for både detaljer og helikopterperspektiv – herunder eksempelvis også kalendergymnastik og koordinering. Dette er også relevant i opgaven med ansættelse af Pædagogiske Assistentelever og koordinering af pædagogstuderende, som ligger ved dig.

Stillingen er en unik mulighed for dig, der både har stærke analytiske evner, en god organisatorisk forståelse og interesse for pædagogisk kvalitet – og som brænder for at arbejde tæt på ledelse, det politiske niveau og bidrage til sammenhæng, struktur og udvikling i et område med høj kompleksitet og stort ansvar.

Du får ansvar for at:

  • Understøtte dagtilbudsledere i deres ledelsesopgave – bl.a. ved at skabe overblik, sikre sammenhæng og koordinere indsatser.
  • Koordinere arbejdet med pædagogiske assistentelever og pædagogstuderende – og styrke rekrutteringsveje og samarbejdet med uddannelsesinstitutioner.
  • Samarbejde med HR, økonomi, PPR og andre stabsfunktioner – og bidrage til det tværgående udviklingsarbejde.
  • Indsamle og analysere data til brug for ledelsesbeslutninger og udviklingsretning.
  • Udarbejde beslutningsoplæg, notater og sagsfremstillinger, der kvalificerer den politiske og administrative proces.
  • Forberede og følge op på ledermøder, Sektor-MED, Arbejdsmiljørepræsentant- og kostansvarlig netværk – og sikre, at beslutninger omsættes til handling – naturligvis sammen med de andre samarbejdspartnere.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en akademisk baggrund og erfaring med sekretariatsbetjening fra en politisk styret organisation.
  • Har interesse for børn og unge området.
  • Har blik for både detaljer og helheder – og trives med at skabe struktur og overblik.
  • Er stærk formidler mundtligt som skriftligt og kan kvalificere både beslutninger og praksis gennem gode oplæg og tydelig kommunikation.
  • Tager ansvar og tænker helhedsorienteret i samarbejdet med dagtilbudsledere, kolleger og samarbejdspartnere.
  • Trives med en fleksibel og omskiftelig hverdag, hvor du selv er med til at sætte retning og prioritere.

Du bliver en del af:

Et stærkt og ambitiøst dagtilbudsområde med høj faglighed, tydelig ledelse og et tæt samarbejde mellem dagtilbudsledere, netværk, konsulenter og chef. Vi arbejder i tillidsfulde relationer med fokus på fælles retning, refleksion og faglig udvikling – og du bliver en vigtig del af det centrale team omkring dagtilbudschefen.

Du bliver en del af det samlede dagtilbudsområde bestående af 13 ledere, en konsulentkollega og dagtilbudschef. Dit organisatoriske ophæng er forankret i en fælles dagtilbudsafdeling med konsulentkollega og dagtilbudschefen. Du vil blive sparringspartner for dagtilbudschefen både i forhold til dagtilbudsområdet bredt set, udviklingen heraf, på det strategiske og politiske niveau. Der er snitflader og samarbejdsfelter interne i Børn og Fællesskab – til Sundhedspleje, til sekretariatet, til PPR og til det tværgående i konsulentgruppen for Børn og Fællesskaber herunder også Kultur og fritidsafdelingen. Oftest vil opgaverne ligge på Børne- og ungeområdet. Der er ligeledes tråde ud til ud til andre afdelinger – eksempelvis HR, Løn og personale og til faglige organisationer og uddannelsessteder.

Konsulenterne på dagtilbudsområdet indgår som en naturlig del i det fagligt stærke konsulentteam i Børn og Undervisning. Konsulentkollegerne udgør en stor del af hverdagens sparringsmiljø. Der afholdes ugentlige konsulentgruppemøder ligesom der årligt er en fælles dag med chefgruppen om ”rigets tilstand på Børn og Fællesskabsområdet” og et strategisk blik på næste skridt. Konsulentgruppen har fælles fysisk base i administrationsbygning Vest i Ikast, hvor også den samlede chefgruppe, PPR, Sundhedspleje, Familieafdeling og sekretariatet har base. 

Vi tilbyder:

  • En central rolle på et område med høj politisk og faglig bevågenhed.
  • Mulighed for at præge både organisering og praksis på dagtilbudsområdet.
  • Et tæt og ligeværdigt samarbejde med dagtilbudschef og dagtilbudsledere.
  • En hverdag med fagligt engagement, fleksibilitet og højt ambitionsniveau.
  • En arbejdsplads med fleksibilitet og medindflydelse .
  • En arbejdsplads med godt arbejdsmiljø, der flytter fra Nørre Snede til Ikast i september, og som derfor vil være i gang med at finde sig fysisk tilrette.
  • Et højt fagligt miljø som er optaget af at balancere mellem stabilitet og udvikling, relationer og resultater. Her er plejer til forhandling og der er mulighed for at gøre en forskel.

Lidt om kommunen og organisationen

Ikast-Brande Kommune er en kommune med ca. 43.000 indbyggere, heraf ca. 2000 på 0-6 års området. Kommunen ligger centralt i Jylland med gode tilkørselsforhold til administrationsbygningen i Ikast. Det er en kommune med en bred geografi på tværs af kommunen og egen bil er derfor en nødvendighed for at komme rundt til dagtilbuddene. Ikast-Brande Kommune er vokset ud af en tradition med at finde kreative løsninger sammen til alles bedste. At få nye ideer og sætte handlinger til er en indgroet del af organisationen – det kaldes Hedekraft. 

Praktisk information:

  • Stillingen er på 37 timer og ønskes besat pr. 1. november2025 eller snarest muligt.
  • Ansøgningsfrist 4. september 2025, kl. 12:00.
  • Samtaler: 12. september 2025 og 24. september 2025.
  • Arbejdssted: Administrationsbygning Vest, Sjællandsgade 6, 7430 Ikast.
  • Kørekort og egen bil kræves – du skal kunne komme rundt i hele kommunen.

Yderligere oplysninger:

Har stillingsopslaget gjort dig nysgerrig efter at høre mere om stillingen er du meget velkommen til at kontakte dagtilbudschef Charlotte Styver på SMS 2383 0195 eller mail chastyvpiercenormasarahallen@ikast-brande.dkstein.dkreyes.dk.