Speciallæge i Fertilitet - Regionshospitalet Skive
Vi søger en speciallæge i gynækologi og obstetrik, der brænder for at arbejde med behandling af ufrivilligt barnløse, og ser forskning og udvikling som en vigtig del af arbejdet. Stillingen er en fuldtids stilling ved Fertilitetsklinikken, Kvindesygdomme og Fødsler, Regionshospitalet Skive med ansættelse snarest.
Om os
Fertilitetsklinikken i Skive er en ambitiøs fertilitetsklinik med fokus på højt specialiseret behandling og omsorg for vores patienter. Som Universitetsklinik for fertilitet arbejder vi med forskning på et højt internationalt niveau. Vi tilbyder et bredt udvalg af fertilitetsbehandlinger og er kendt for vores tværfaglige tilgang, hvor vi sætter patienten i centrum. Vores mål er at sikre, at hver enkelt patient får den bedst mulige behandling på et højt fagligt niveau.
Om stillingen
Vi søger en dygtig og engageret speciallæge til vores fertilitetsklinik. Du vil indgå i et tæt samarbejde med et dedikeret team af læger, sygeplejersker, embryologer og sekretærer. Som speciallæge vil du spille en central rolle i udredning, diagnosticering og behandling af par og enlige, der søger fertilitetsbehandling.
Arbejdstiden er på hverdage i tidsrummet kl. 7:45 – 15:15 med mulighed for fleksibilitet. Du vil indgå i et rul med arbejde i weekender samt på helligdage. Vi ser ind i en tid, hvor vi skal udvide vores behandlingstiltag, hvorfor arbejdstiden på hverdage evt. skal udvides
Vi forventer, at du:
- Er speciallæge i gynækologi og obstetrik
- Har en stærk faglig profil og stor interesse for reproduktionsmedicin
- Besidder gode kommunikations- og samarbejdsevner
- Har en empatisk tilgang til patientarbejde og kan skabe tryghed hos patienterne
- Vil bidrage til forskning og udvikling inden for fertilitetsområdet
Dine primære arbejdsopgaver vil inkludere:
- Udredning og diagnostik af infertilitet
- Varetagelse af fertilitetsbehandling, herunder IVF, ICSI, FER og insemination
- Patientrådgivning og opfølgning
- Deltagelse i forskningsprojekter
- Medvirken til klinikkens videre udvikling og kvalitetsforbedring
- Deltagelse i tværfaglige konferencer og behandlingsplanlægning
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads i et godt arbejdsmiljø med plads til humor
- En spændende stilling på en klinik med fokus på høj faglighed og innovation
- En arbejdsplads med stor arbejdsglæde og stolthed over kvaliteten af vores arbejde
- Gode muligheder for faglig udvikling, efteruddannelse og deltagelse i konferencer
- Et job hvor kvalitet og forskning er en central og vigtig del af hverdagen
- Et tæt tværfagligt samarbejde med gode kolleger bestående af sygeplejersker, bioanalytikere, læger, sekretærer, servicemedarbejdere og studerende
- Fleksible arbejdstider og mulighed for balance mellem arbejdsliv og privatliv
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her Hospitalsenhed Midt
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til overbioanalytiker, Betina Boel Povlsen på tfl. +4578445711.
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 14. oktober 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 14. oktober 2025.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.