etjob.dk
Viborg kommune Speciallæge

Speciallæge i Psykiatri - Akutteam Viborg/Skive

Har du interesse for akut psykiatri, vurdering og udredning – og vil du være med til at præge et team med stor faglig spændvidde?
Så er du måske vores nye speciallæge i psykiatri i Psykiatrisk Akutteam i Regionspsykiatrien Midt.

Stillingen indebærer primært arbejde i Viborg, men der vil også være mulighed for arbejdsdage i Skive alt efter dine præferencer. Tiltrædelse efter aftale.

Om teamet og hverdagen

I Psykiatrisk Akutteam står vi for vurdering, udredning og behandling af akutte patient inden for alle psykiatriske sygdomsgrupper.

Vi ser både patienter i vores afdeling og på hjemmebesøg, ligesom afdelingen står for at gå elektive psykiatriske tilsyn i somatikken, hvilket giver en varieret og alsidig arbejdsdag.

Som speciallæge bliver du en central del af teamet og får sammen med afdelingens ledende overlæge ansvar for:

  • Akutte og subakutte vurderinger samt udredning og behandling af patienter.
  • Lægefagligt behandlingsansvar for en del af teamets patienter.
  • Faglig sparring med teamets øvrige personaler.
  • Deltagelse i tværfaglige udrednings- og behandlingsforløb.
  • Rådgivning og vejledning af samarbejdspartnere i og uden for psykiatrien.

Vi lægger vægt på, at du

  • Er speciallæge i psykiatri (eller tæt på at være det).
  • Har erfaring med psykiatriske patientforløb og gerne med akutte udredninger.
  • Er engageret i det tværfaglige samarbejde.
  • Trives i en varieret hverdag med mangeartede opgaver og tæt kollegial sparring.
  • Bidrager til udviklingen af teamet og samarbejdet på tværs af matrikler.

Vi kan tilbyde

  • En hverdag præget af variation – fra akutte vurderinger til længere forløb på tværs af sygdomsgrupper.
  • Tæt samarbejde og faglig sparring med afdelings ledende overlæge.
  • En engageret tværfaglig kollegagruppe med høj faglighed.
  • Mulighed for efteruddannelse og kompetenceudvikling.
  • Gode rammer for forskning og kvalitetsudvikling, hvis du har interesse for det.

Praktiske oplysninger

Stillingen er som udgangspunkt fuldtid og vagtbærende.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem Region Midtjylland og Foreningen af Speciallæger/Yngre Læger. Stillingen er omfattet af Ny Løn.

Bor du i Århus-området? Så kan du blive kørt direkte på arbejde!
I Regionspsykiatrien Midt har vi vores egen psykiatribus, som kører fra Aarhus til Viborg – og tilbage igen.

Bussen kører alle hverdage kl. 7.30 fra Storcenter Nord. Kl. 8.00 starter arbejdsdagen i bussen med morgenkonference og forstuegang via videoopkald, så I er klar til at møde den første patient, når I ankommer til Søndersøparken. Bussen kører retur til Aarhus kl. 14.30, hvor der kan afsluttes dokumentation, besvares mails og spares med de øvrige kolleger i bussen.

Ansøgningsfrist: 18. oktober 2025
Samtaler: 22. oktober 2025

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

  • Ledende Overlæge Hannah Linde, tlf. 2025 4977, mail: angela14h.lindeemilycrawfordwilliam21@lewis-lyons.dkrm.dkstewart.dk
  • Oversygeplejerske Anna Kirstine Goul, tlf. 2135 8940

Læs mere om Regionspsykiatrien Midt her: https://www.psykiatrien.rm.dk/klinikker-og-sengeafsnit/regionspsykiatrien-midt/

Vil du være med til at skabe trygge og fleksible akutte psykiatriske tilbud i Viborg og Skive?
Så glæder vi os til at høre fra dig.

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi både, at vores medarbejdere føler sig trygge i deres opstart og løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet.
Her kan du finde introduktions- og onboardingforløb for din faggruppe og blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside :Klik her for at se hjemmesiden

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.