Speciallægekonsulent i Psykiatri - Hukommelsesklinikken, Rigshospitalet
Hukommelsesklinikken og Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet søger en speciallæge i psykiatri til konsulentfunktion 3-10 timer ugentlig snarest muligt. Arbejdstiden kan tilrettelægges inden for alm arbejdstid 8-15:30 eller på udvalgte onsdage frem til kl. 19.
Nationalt Videnscenter for Demens (NVD) er forankret i Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme og består af Hukommelsesklinikken, et landsdækkende videnscenter og en forskningsenhed. Hukommelsesklinikken er et tværfagligt ambulatorium, der varetager ambulant diagnostik, behandling og rådgivning af patienter med demens og kognitive sygdomme i tæt samarbejde med praktiserende læger og øvrige demens-udredningsenheder i Region Hovedstaden. Klinikken har højt specialiserede funktioner inden for sjældne og arvelige neurodegenerative sygdomme, normaltryks hydrocephaus og diagnostisk uafklarede patienter
For yderligere information vedr. Hukommelsesklinikken og NVD se: www.rigshospitalet.dk og www.videnscenterfordemens.dk.
Vi tilbyder spændende og varierende arbejdsopgaver i et højtspecialiseret, tværfagligt miljø, hvor både patientbehandling, forskning, vidensformidling, og uddannelse er i højsædet.
Arbejdsopgaver og kvalifikationer:
Konsulentens arbejdsopgaver omfatter ambulant vurdering og behandling af patienter med demens og psykiske symptomer, herunder adfærdsforstyrrelser både ved konsultation i klinikken og ved hjemmebesøg efter henvisning fra klinikkens faste læger.
Vi søger en speciallæge med
- Klinisk erfaring med behandling af psykiske symptomer og adfærdsforstyrrelser hos personer med demens.
- Evne til at arbejde selvstændigt
- Evne til at arbejde tværfagligt
- Fleksible og gode samarbejdsevner
Yderligere oplysninger:
Du kan få mere at vide om stillingen hos Ledende overlæge Lise Cronberg Salem tlf. 35459007.
Ansøgningsfrist
Send ansøgning med CV og publikationsliste, stilet til ledende overlæge Lise Cronberg Salem via ovenstående "søg job" senest den 25. august 2025.