etjob.dk
Assens kommune Social- og sundhedsassistent

SSA/SSH Helhedspleje Medarbejder - Assens Kommune

Er du typen, der både kan grine midt i kaos og stadig finde blodtryksapparatet, når det gælder? Så har vi måske det perfekte job (og det perfekte kollegahold-in-the-making) til dig! Vi står nemlig midt i en spændende og ambitiøs forandringsproces, hvor vi sammen skal bygge noget helt nyt op – med hjerte, faglighed og fællesskab som fundament.

Den 1. juli 2025 er den nye ældrelov trådt i kraft. Loven tager afsæt i tre bærende værdier: Den ældres selvbestemmelse, tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse og et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund. Det er netop disse værdier, der skal være drivkraften bag helhedsplejegruppen.

I Assens Kommune betyder det, at de nuværende seks hjemmeplejegrupper og den kommunale sygepleje nedlægges. I stedet samles medarbejderne i fire helt nye helhedsplejegrupper, som også inkluderer rehabiliteringsterapeuter, træningsassistenter, farmakonomer og visitatorer. Helhedsplejegrupperne vil være i funktion fra 1. oktober 2025.

Vi søger både SSA’er og SSH’er til kommende helhedsplejegruppe i Haarby/Glamsbjerg. Der er både mulighed for dag- og aftenvagter – gerne blandede vagter, hvis du har lyst til dette.

Timetal aftales ved ansættelse, som er hurtigst muligt eller senest den 1. oktober 2025.

Hvem er vi i den nye helhedsplejegruppe i Haarby/Glamsbjerg Godt spørgsmål! Sandheden er, at vi er lige ved at blive til, og det er faktisk det spændende ved det hele. Vi bygger en hel ny gruppe op, og du kan være med helt fra starten.

Her er ingen “sådan har vi altid gjort” – fordi vi har faktisk ikke gjort det endnu!

Vi bliver en helhedsplejegruppe, som arbejder tæt tværfagligt sammen og følger borgerne i både dag- og aftentimerne – med fokus på relationer, kontinuitet og kvalitet.

Vi inddrager borgerne i alt hvad vi gør og vores mindset er indstillet på at arbejde rehabiliterende og sætte vores kompetencer i spil, alt imens vi har fokus på det gode sammenhold.

Vi har til huse i Haarby på Syrenvej 22 (Æblehaven).

Sådan lykkes du i stillingen

  • Du er en fagligt stærk kollega, som ved, at en god morgen starter med både kaffe og kompressionsstrømper (ikke nødvendigvis i den rækkefølge)
  • Du har modet til at være ærlig, når noget er uklart, og du bidrager til en kultur, hvor det er helt naturligt at spørge, dele og lære sammen
  • Du taler med borgerne – ikke til dem – og ved, at en god samtale handler om nærvær, respekt og evnen til at lytte – også når ordene er svære, og stilheden siger mest
  • Du kan grine midt i travlheden, men stadig tage ansvar, når det gælder – og du forstår, at helhedspleje kræver både kræver overblik, hjerte og humor
  • Du kan køre bil og cykle og bliver ikke skræmt af en snegl på ruten eller en GPS på afveje
  • Du er en holdspiller med ansvarsfølelse, som både kan tage teten og give plads – og som ved, at samarbejde handler om at spille hinanden gode
  • Du er god til at dokumentere, fordi du ved, at dokumentation er nøglen til godt samarbejde og sammenhæng i borgerforløbene
  • Du er mødestabil og til at regne med, fordi du ved, at kontinuitet og tryghed starter med, at vi er der for hinanden – og for borgerne

Om du er erfaren eller nyuddannet er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du har gåpåmod og har lyst til at arbejde med borgerforløb, der spænder fra det komplekse og omskiftelige til det stabile og velkendte.

Vores opgaver spænder bredt, og vi forventer ikke, at du kan det hele fra start.

Vi skal nok sørge for, at du får en god introduktion og den oplæring, du har brug for. Her bliver ingen sendt tilfældigt rundt med en nøgle og et "held og lykke". Vi følges ad – både fagligt og kollegialt.

Vi tilbyder dig

  • En unik mulighed for at være med fra starten – og sætte dit præg på både kultur, struktur og arbejdsgange i en ny helhedsplejegruppe
  • En hverdag fyldt med mening – og en smule uforudsigelighed
  • Kollegaskab, hvor vi løfter i flok (og griner i kor)
  • God balance i dit arbejdsliv og privatliv, da du har indflydelse på din vagtplan
  • Synlig og nærværende ledelse
  • Fri kaffe – og mindst ét dagligt “Du gør en forskel” fra dine kollegaer
  • Et arbejdsmiljø med humor og varme, hvor vi tager opgaven alvorligt, men ikke os selv alt for højtideligt

Løn og ansættelsesforhold Løn og ansættelsesforhold sker i forhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at der indhentes straffeattest, inden ansættelse kan finde sted.

Derudover gør vi opmærksom på, at Assens Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Vil du vide mere Hvis du har lyst til at høre mere om stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte leder Rie Fogedgaard Sejr på tlf. 23 81 44 99 eller assistentende leder Berit Kruse Bech på tlf. 23 80 76 42.

Du er også hjertelig velkommen til at kigge forbi og møde os til en uformel snak. Ring til os, så laver vi en aftale.

Du kan også få et indblik i, hvad det vil sige at arbejde i en kommune som vores ved at følge #vierassenskommune på de sociale medier.

Ansøgningsfristen er den 20. august 2025, og vi forventer at holde samtaler den 22. august 2025 – så husk at sætte kryds i kalenderen.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Flyt til Vestfyn Tænker du at søge dette job i Assens Kommune? Så går du måske også med tanker om at flytte til Vestfyn.

Har du brug for hjælp til at finde dit nye hjem, så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk.