SSA Stilling ved Bøgelunden Plejecenter, Horslunde
Er du god til at samarbejde og har du lyst til at være med i et udviklende team? Er du uddannet Social- og Sundhedsassistent? Så er du måske vores nye kollega til Team Bøgelunden!
Team Bøgelunden mangler en ny kollega til vores fantastiske team. Vi søger lige nu en SSA til blandede vagter, dog primært aftenvagter med opstart 1. november eller så snart det er muligt.
Team Bøgelunden
Vi er et lille plejehjem beliggende i Horslunde, lidt udenfor Nakskov på Lolland. Vi er cirka 25 kolleger til at varetage plejen og skabe livskvalitet for de 21 beboere, der bor på Bøgelunden.
Vi er et lille team, der består af elever, social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, fleksjobbere og en teamleder. Teamet dækker dag-, aften- og nattevagter, og vi vægter faglighed og godt arbejdsmiljø højt.
Bøgelunden er beboernes hjem, og derfor gør vi os umage for at skabe en hverdag med mening og sammenhæng. Vi arbejder for at skabe et hjem, som den enkelte borger finder genkendeligt og trygt, som samtidig kan danne rammerne om den ellers komplekse hverdag vores borgere kan befinde sig i.
Vi søger fagligt dygtige og positive kollegaer, som er mødestabile og vil indgå i et godt team, hvor hverdagene aldrig er ens. Du skal være parat til at være selvstændig i dit arbejde og træffe beslutninger inden for dit kompetenceområde. Du vil dog blive lært godt op, så du er klædt på til opgaven. Dine kollegaer er altid tæt på, og vil altid hjælpe dig.
Vi forventer, at du:
- Er uddannet social- og sundhedsassistent
- Er fagligt velfunderet
- Er ansvarsbevidst
- Evner at arbejde både selvstændigt og tværfagligt
- Er fortrolig med elektronisk journalføring
- Er god til at begå dig blandt borgere, pårørende og kollegaer ud fra en anerkendende tilgang
- Er mødestabil, fleksibel og positiv
- Kan bidrage til et godt arbejdsmiljø, og har respekt for at vi alle er forskellige
- Har gyldigt førerbevis til bil
Vi kan tilbyde:
- En spændende arbejdsplads, hvor der er mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt
- Gode kollegaer, som glæder sig til at byde dig velkommen
- Faglig stolthed, udvikling og vidensdeling
- En arbejdsplads, hvor trivsel og et godt arbejdsmiljø vægtes højt
- Indflydelse på egen arbejdsdag
- Godt humør
Du kan læse mere om stillingen i job- og personprofilen for social- og sundhedsassistenter (PDF).
Ansøgningsproces
Ansøgningsfristen er tirsdag den 7. oktober 2025.
Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning allerede i dag.
Det skal bemærkes, at der inden ansættelse vil blive rekvireret straffeattest.
Hvis du vil høre mere om at arbejde hos os, er du meget velkommen til at tage kontakt til teamleder Stine Dyrholm Bang på tlf: 23 99 56 36.
Løn og ansættelsesforhold
Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.
Timeantal kan vi tale om, hvis du ønsker mere end 30-32 timer.
Der medfølger mange rettigheder og fordele ved at være ansat i det offentlige, som fx overenskomstforhandlet løn, gode pensionsordninger, 6. ferieuge, særlig feriegodtgørelse, barsel med løn, 2 årlige omsorgsdage pr. barn under 7 år og overenskomstbestemte seniordage.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!