SSA/Sygeplejerske til Demensplejecenter Oasen
Brænder du for at øge livskvalitet og skabe trygge rammer for borgere med demens? Så er du måske vores nye kollega på Plejecenter Oasen!
Vi er et lille, hyggeligt demensplejecenter med 23 pladser, hvor vi sætter hjemlighed, nærvær og faglighed i højsædet. Sammen med borgere, pårørende og personale skaber vi de bedste rammer for et værdigt liv fyldt med gode øjeblikke for vores demente borgere.
Hvem er vi?
- Vi er en engageret medarbejdergruppe, der repræsenterer mange fagområder, herunder bl.a. sygeplejersker, SSA og SSH.
- Vi arbejder tæt tværfagligt med kommunens terapeuter, læger, speciallæger, sygehuse og hospice.
- Vi prioriterer højt faglighed, psykologisk tryghed, medbestemmelse og et godt arbejdsmiljø i alt, hvad vi foretager os.
Hvem leder vi efter? Vi søger en ildsjæl, der ønsker at gøre en forskel for vores borgere. Vi lægger vægt på, at du:
- Sætter borgerne i centrum og brænder for at give dem en værdig og indholdsrig hverdag.
- Arbejder med helhedspleje og kan dokumentere elektronisk (gerne med erfaring i Nexus).
- Er fagligt stærk, reflekterende og åben for sparring samt kan være rollemodel for kollegaer.
- Har humor, et smil på læben og lyst til at bidrage til et godt kollegialt miljø.
- Trives med at udvikle og optimere kvaliteten inden for demenspleje.
Hvad kan vi tilbyde?
- Et stærkt team af gode kollegaer og et godt samarbejdsklima.
- Fokus på kvalitet i plejen og høj faglighed i omsorgen for borgerne.
- Muligheder for faglig og personlig udvikling.
- Fleksibilitet i vagtplanlægning og skønne omgivelser.
Er dette jobbet for dig? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning!
Yderligere information kan søges på vores hjemmeside http://www.Oasen.roskilde.dk
Du kan kontakte Centerleder Teresa Pedersen på 4046 2941 for yderlige spørgsmål.
Ansøgningsfrist er d. 28.09.25
Ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende.
Stillingen er på 32-37 timer med weekend hver anden eller hver tredje weekend.
Stillingen ønskes besat 1.11.25 eller hurtigst muligt
Løn efter gældende overenskomst.
Der indhentes straffeattest ved ansættelse.