etjob.dk
Skive kommune Sagsbehandler

Stabsmedlem til Ingeniørregimentet i Skive

Så har vi en stilling, hvor du både kan finde forbedringer i Ingeniørregimentets opgaveløsning og fastlægge rammerne for enhedernes indsættelse?

Om os

Vi er forholdsvis nyoprettet i Ingeniørregimentets stab, i forbindelse med overgangen til en operativ struktur. Du bliver en del af videreudviklingen af allerede igangsatte processer og er med til at forme opgaveporteføljen, som primært vedrører regimentets styrkegenerering og -indsættelse.

I fællesskab skal vi have indsigt i alle ingeniørtroppernes specialer, så vi bedst muligt kan støtte hinanden og regimentets enheder. Derudover bidrager vi til tjenestegrensinspektionsvirket og deltager i det Nationale Landmilitære Operative Center.

Vi udfordrer hinanden dagligt – både fagligt og personligt – med fokus på at udvikle både hinanden og vores processer. Alt dette foregår altid med et smil og plads til den enkeltes behov.

Om stillingen

Du vil få brug for motivation og analytisk sans til at håndtere og udvikle opgaver i regimentets nye stabsstruktur. Du vil indgå i samarbejdsrelationer på tværs, for at skabe værdi i arbejdet med støtten til Ingeniørregimentets enheder.

Der er tæt koordination, og du vil bidrage til stabsarbejde ved større befalinger samt koordinere samarbejdet med de øvrige stabssektioner og Hærkommandoen – og dermed sætte et væsentligt aftryk på regimentets opgaveløsning.

Du vil indgå i det team, som Ingeniørregimentet stiller til det Nationale Landmilitære Operative Center (NLOC). Du kan forvente øvelsesaktivitet 1–2 uger om året.

Stillingen forudsætter, at du trives med at arbejde selvstændigt. Nogle opgaver kræver både tålmodighed og et langsigtet perspektiv. Til gengæld får du stor fleksibilitet, frihed under ansvar og mulighed for at videreuddanne dig sideløbende

Om dig

Du har kendskab til ingeniørspecialerne og har interesse for - og eventuelt erfaring med operative opgaver. Du har indsigt i hverdagen i regimentets kompagnier og bataljoner og evt. erfaring fra andre niveauer med fokus på:

  • Planlægning og koordinering i relation til styrkeudvikling og indsættelse af enheder fra regimentets bataljoner, med forståelse for deres operative vilkår
  • Sagsbehandling eller projektledelse af tværgående emner samt deltagelse i eksterne fora på regimentets vegne
  • Ingeniørfaglig rådgivning og planlægning i regi af det Nationale Landmilitære Operative Center/Hærkommandoen (NLOC)

Du ønsker at arbejde med tværgående samarbejde og koordinering, har overblik og helhedsforståelse, og er klar til at sætte retningen og stå i spidsen for et område med løbende udvikling og opfølgning. Sagsbehandling foregår i WorkZone, så det er en fordel, at du har gode evner til at anvende dokumenthåndteringsprogrammer.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).

Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg i forbindelse med ansættelsen. Der er til stillingen tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdssted er i Skive

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte stabschef major Sune Salicath på telefon 72 82 50 31.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte Personelkommandoen, HR-Konsulent Sheeba Krause på telefon 3266 5036

Ansøgningsfristen er den 29. august 2025 samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter. Stillingen er til besættelse snarest muligt.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed optimerer opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Ingeniørregimentet

Ingeniørregimentethører hjemme på Ingeniørkasernen i Skive, en af landets største kaserner.
Regimentets hovedopgave er at uddanne enheder indenfor de fem ingeniørspecialer; kampingeniør-, ammunitionsrydnings-, konstruktions-, geospatial- og CBRN-tjeneste.
Regimentet består af et garnisonsstøtteelement, tre professionelle bataljoner og en reservestruktur. Regimentet uddanner årligt knap 600 værnepligtige i regi af Hærens Basisuddannelse (HBU) og kursister fra alle våbenarter og værn.
Regimentet har også enheder på Pionergården på Vestamager, hvor dele af Ammunitionsrydningskompagniet holder til.
Ingeniørkasernen huser også Prinsens Musikkorps, Hjemmeværnets Landsdelsregion Vest, Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- & Vestjylland samt Hjemmeværnsskolens Uddannelsescenter Midt- og Vestjylland. Derudover er der også elementer fra de funktionelle tjenester; bl.a. Driftsområde Skive under Etablissement- og Terrænkommandoen, Forsyningscenter Skive under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Værksted Skive under Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Med op til ca. 1.500 medarbejdere, når vi er flest og inkl. værnepligtigt personel og elever, er Ingeniørkasernen byens absolut største arbejdsplads. Garnisonen tilbyder dermed gode muligheder for en alsidig og varieret tjeneste.