Stærk økonomisk chefkonsulent til faglig ledelse i autismecenter syddanmark
- Vil du være med til at understøtte og udvikle vores økonomistyring i Autismecenteret for at sikre rammerne for borgeroplevet livskvalitet?
- Har du lyst til at være en del af en stab som samarbejder med fællesskab og faglighed i fokus?
- Brænder du for økonomistyring, analyse og udvikling af effektive løsninger?
Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at præsentere dig for dine nye, spændende opgaver.
Vi tilbyder i Centeradministrationen i Autismecenteret i Fredericia en stilling som økonomisk chefkonsulent til at sætte den faglige retning og understøtte den høje administrative kvalitet i Autismecenter Syddanmark. I stillingen vil du få den faglige ledelse for 4 medarbejdere der arbejder med forskellige økonomiopgaver. Ansættelsen er på 37 timer med opstart 1. august 2025.
Du vil have din daglige gang i Centeradministrationen, som servicerer alle centerets 7 afdelinger på Fyn og i trekantsområdet, hvor der samlet er ansat cirka 500 medarbejdere.
Hvilke opgaver og ansvarsområder tilbyder vi?
- Sætte den faglige retning for centeradministrationens arbejde med økonomiopgaver
- Udvikle og effektivisere centerets økonomistyring
- Udarbejdelse af analyser fx i forhold til optimering af vagtplanlægning
- Udvikling og implementering af nye økonomiske styringsværktøjer og processer fx i forhold til borgerøkonomi, bogføringsproces, arbejdsgange m.m.
- Give faglig sparring og udvikling til medarbejderne inden for økonomi
- Koordinere og skabe overblik over samt prioritere administrationens opgaveløsning i forhold til økonomiopgaver
- Understøtte centerledelsen i forhold til økonomiske analyser og nøgletal
- Generel ledelsesunderstøttelse i form af fx mødeforberedelse, opfølgning, koordinering og rapportering samt sparring
- Drive, udvikle og understøtte prioriterede indsatsområder for centret
- Understøtte afdelingsledere med økonomiopgaver f.eks. hjælpe med beregning af tilbud ved indskrivning af nye borgere, vejlede om økonomi og ledelsestilsyn i afdelingerne, varetagelse af borgerøkonomi m.m.
Hvem er du?
Vi søger en chefkonsulent med stærke faglige kvalifikationer på økonomiområdet. Vi forventer, at du kommer med en relevant akademisk eller tilsvarende uddannelse, samt min. 2-4 års erfaring med en central rolle inden for økonomi.
Du har styr på detaljerne, men formår også at stige ind i helikopteren og få det store overblik. Som person er der brug for, at du kan kommunikere tydeligt, anerkendende og motiverende – både om populære og upopulære beslutninger. Udover at være oppe i helikopteren, skal du også i praksis være klar til at tage en tørn med bogføring af fakturaer og lignende, når der er behov for det på kontoret.
I dagligdagen vil der være arbejdsopgaver ude på de forskellige afdelinger, hvorfor du skal have kørekort og egen bil til rådighed.
Vi kunne ønske os, at du har erfaring med eller indblik i nogle af følgende:
- Økonomistyring, budgetopfølgning og procesoptimering
- Bogføringsrutiner og årsafslutning i en offentlig virksomhed f.eks. kommune, stat eller region
- Erfaring med Excel på superbrugerniveau og gerne kendskab til regionens IT-systemer; fx, NemØkonomi, SydAx, SD Datawarehouse og HosInfo
- Bosteder med takstfinansieret drift, og gerne socialområdet
Hvorfor skal du vælge os?
Vi tilbyder dig en funktion med stort fagligt ansvar og mulighed for at præge dine arbejdsopgaver i et fagligt stærkt miljø. Du vil naturligvis få sparring og støtte fra dine kollegaer og leder, samt vores kollegaer i Regionshuset, og der er altid hjælp at hente, hvis der opstår udfordringer.
Vi har systematisk kompetenceudvikling med årlige temadage for alle medarbejdere i centret samt mulighed for både interne og eksterne kurser og efteruddannelser.
Ved Autismecenter Syddanmark ønsker vi et godt og trygt arbejdsmiljø for alle, og i hverdagen tager vi hensyn til hinanden og hjælper hinanden. Trivsel og arbejdsmiljø er vigtigt, og vi arbejder for at alle kan få arbejdslivet og privatlivet til at fungere. Det er vigtigt for at vi kan løse vores kerneopgave.
Autismecenter Syddanmarks kerneopgave og strategi kan du læse om her.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Signe Porsmose-Andersen ([email protected]) på tlf. 2326 6709.
Sådan søger du
Send din ansøgning sammen med relevante bilag ved at bruge linket ”søg nu”. Ansøgningsfristen er 15. juni 2025, og vi forventer at afholde samtaler den 18. juni 2025, samt eventuelle 2. samtaler den 20. juni 2025.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.
Vi glæder os til at høre fra dig.