etjob.dk
København kommune Handicaphjælper

Støtteopgave for Børn med Autisme - Olivia Danmark (Deltid)

En rolle for dig, der trives med ansvar, kan stå fast i svære situationer - og vil gøre en forskel for to børn med autisme og ADHD.

To tvillinger på 8 år har brug for en tydelig, tålmodig og tryg voksen, som kan hjælpe dem gennem hverdagens kaos, følelser og frustrationer. Det er ikke et job for hvem som helst, men det er et job, hvor du kan bruge alt det, du kan og er.

Om børnene

Marius elsker Xbox, LEGO Batman og at bygge ting. Han har mange idéer - og store følelser, især når noget driller.
Line elsker heste, kreativ leg og dyr. Hun er sensitiv og har brug for struktur, forberedelse og voksne, der ikke presser hende, men forstår hende.

De er begge intelligente, sansestærke og har følelserne ude på tøjet. Og de har brug for en voksen, der tør stå fast og samtidig møde dem med varme, nysgerrighed og respekt.

Om opgaven

Du bliver en vigtig støtte i hjemmet og nærområdet - en voksen, der skaber struktur, tryghed og ro, selv når bølgerne går højt.

Dine opgaver kan være at:

  • Deltage i leg og spil, fx Xbox, byggeprojekter eller kreative aktiviteter
  • Tage børnene med ud på legepladsen, små ture eller bare skifte scene
  • Hjælpe med overgange og konfliktnedtrapning
  • Være en nærværende og guidende voksen i et uforudsigeligt hverdagsliv
  • Samarbejde med forældrene og støtte op om fælles strategier

Hvem er du?

Du behøver ikke være uddannet pædagog, men du har **erfaring med børn med autisme og/eller ADHD, og du ved, hvad det kræver, når følelsesregulering og samspil er svært.**

Vi forestiller os, at du:

  • Har arbejdet med børn med særlige behov - professionelt i en lignende rolle eller måske noget helt tredje
  • Er rodfæstet, tydelig og tålmodig, også når du mødes med modstand
  • Kan aflæse signaler, tage lederskab og skabe ro
  • Ikke tager børns reaktioner personligt, men forsøger at forstå dem
  • Er mødestabil, samarbejdsorienteret og engageret i at gøre en forskel
  • Kørekort er en fordel, men ikke et krav
  • Kan starte hurtigst muligt

Inden ansættelse vil du blive inviteret til kemimøde hos familien.

Som ansat i Olivia Danmark bliver du omfattet af overenskomst med FOA, og er derfor sikret en række grundvilkår. I denne stilling vil du blive aflønnet ud fra kompetencer og erfaring. Vi indhenter børne- og straffeattester ved ansættelse.

Har du lyst til at være med til at give Marius og Line de bedste forudsætninger for en god dag?
Så vil vi rigtig gerne høre fra dig!

Ansøgning og kontakt

Ansøg stillingen hurtigst muligt eller inden deadline. Vi kalder løbende til samtale, så skriv gerne til os i dag.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Julie Christensen på mail julie.christensenlinda49john32osmith@rivera.dkoliviadanmark.dkgonzales.dktravis.dk eller telefon +4535951274

Vi ser frem til at høre fra dig.

Hvem er Olivia Danmark ?

  • Vi står for kvalitet, viden og dedikation og arbejder med det daglig.
  • Vi tror på ordentlighed i alt det, vi gør
  • Vi arbejder med at vi meningsfuldt forskellige
  • Vi tager ansvar og skaber løsninger – hver dag