etjob.dk
Lyngby-taarbæk kommune Pædagog

Støttepædagog for autistisk dreng i Kongens Lyngby - DUOS

Har du erfaring med autisme og sans for at skabe rolige rammer? Så kan du blive en vigtig støtte for en nysgerrig dreng med et stort hjerte og mange interesser.

Om opgaven
En 10-årig dreng med autisme har brug for en tydelig og nærværende støtte i sin hverdag. Han er en vellidt og nysgerrig dreng, som interesserer sig for alt fra fiskeri og madlavning til aktier, hunde og planter – og han bruger meget energi på at finde kreative måder at tjene penge på. Han trækker sig ofte med telefon eller computer og har brug for en voksen, som kan hjælpe ham med at finde balancen og skabe lyst til samvær og aktivitet.

Din rolle bliver at støtte ham i hverdagsstruktur og i at indgå i sociale sammenhænge – både i familien og med jævnaldrende. Du hjælper ham med at forstå og håndtere hverdagens små og store sociale koder, fx når I møder nye mennesker, eller hvis han skal tage kontakt til en ekspedient. Opgaven handler også om at skabe tryghed, fx ved at forberede overgange og være rolig og tydelig – især når han er udfordret eller reagerer stærkt på sanseindtryk.

Der vil være mindre støtteopgaver i hverdagen, fx at minde ham om at vaske hænder, men ellers er han selvhjulpen.

Du arbejder skiftevis hos mor og far, som bor tæt på hinanden i Kongens Lyngby.

Om dig
Du er uddannet pædagog og har erfaring med børn og unge med autisme og sansemæssige udfordringer. Du arbejder struktureret og respektfuldt, og du er tydelig uden at være konfronterende. Det er vigtigt, at du er rolig, tålmodig og kan skabe tillid over tid. Du trives i en opgave, hvor det handler mere om at støtte relation og trivsel end at stille krav.

Det er nødvendigt, at du har kørekort og adgang til bil, da I indimellem skal kunne tage på ture – drengen bliver hurtigt træt af offentlig transport.

Arbejdstid
Stillingen er på 12 timer om ugen, fordelt på tre vagter:
– Tirsdag kl. 13.30–17.30
– Torsdag kl. 13.30–17.30
– Søndag kl. 12.00–16.00

På sigt kan der komme opgaver med at hente fra skole.

Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.

Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Lyberth på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk

Job ID: 177024