Støtteperson for mand med PTSD - DUOS Svendborg
Vil du gøre en forskel for et menneske, der har brug for ro, overblik og støtte i hverdagen?
Om opgaven
Du bliver en fast støtteperson for en voksen mand, der bor i eget hjem i Svendborg. Han er imødekommende og venlig, men påvirket af PTSD og angst, hvilket gør det svært for ham at være i det offentlige og i nye relationer.
Din opgave bliver at støtte ham i at skabe struktur i sin hverdag og hjælpe med praktiske gøremål som fx vasketøj, lettere rengøring og boligvedligehold. Du støtter også med overblik over økonomi og hverdagens opgaver, altid med fokus på tryghed og tålmodighed.
Der kan være perioder, hvor kommunikation foregår med tolk til stede – enten fysisk eller telefonisk. Det er vigtigt, at du kan arbejde i et roligt tempo og være til stede uden at presse på. Din rolle er at skabe en stabil og tillidsfuld relation, hvor borgeren føler sig mødt og støttet.
Om dig
Du er uddannet pædagog og har erfaring med angst, traumer og relationsarbejde. Du arbejder tålmodigt og struktureret, og du formår at skabe ro i samspillet med andre. Du trives med at støtte mennesker, der har brug for langsomme processer og tydelighed.
Du behersker dansk i skrift og tale og er indstillet på at deltage i nødvendige kurser, hvis det bliver aktuelt.
Arbejdstid
Stillingen er på 3 timer om ugen, fordelt på 1–2 vagter i hverdagens dagtimer.
Der er fleksibilitet i forhold til placering af timerne, så byd endelig ind med, hvornår du har mulighed for at arbejde.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Anika Christiansen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk
Job ID: 177877