etjob.dk
Aabenraa kommune Handicaphjælper

Støtteperson til drenge med sjælden sygdom - Handicapformidlingen

www.handicapformidlingen.dk
OMRÅDE:6340 Kruså Søg jobbet:Ansøg her

LIDT OM OS:

– Bliv støtteperson i en familie, hvor nærvær, leg og tryghed er altafgørende.

To fantastiske drenge på 8 og 9 år med en sjælden, fremadskridende sygdom har brug for dig.
Sygdommen (NCL3) påvirker centralnervesystemet og betyder gradvist tab af syn, motorik, sprog og kognitive evner. Begge drenge har i dag fuldt sprog og elsker at pjatte, lege og være aktive – men har brug for hjælp til struktur, tryghed og ro i hverdagen.
De bor i Kruså sammen med deres mor, far og lillesøster. I hjemmet er der indrettet en særskilt afdeling til drengene med store værelser og eget badeværelse.

Om drengene:

  • Har enten intet eller meget begrænset syn
  • Elsker naturen, bål, fodbold, Pokémon Go og træklatring
  • Er fulde af humor, kærlige og fjollede – men kan også blive frustrerede, angste eller rastløse
  • Har kognitive udfordringer og kan opleve hallucinationer og demenssymptomer

Har epilepsi og har brug for voksne omkring dem, der kan reagere roligt og

DINE OPGAVER:Du vil være en del af familiens hverdag og støtte både praktisk og socialt:

  • Skabe trygge relationer og være nærværende for drengene
  • Tage på små ture eller aktiviteter – både alene og med andre støtter
  • Deltage i familiens liv: aftensmad, ferier, udflugter og fødselsdage
  • Være praktisk hjælp: oprydning, tøj, sengetøj, lettere rengøring på drengenes værelser
  • Hjælpe med personlig pleje (når det bliver nødvendigt)
  • Konfliktnedtrappe og aflaste i svære situationer
  • På sigt støtte i træning, ridefys, o.l.

Arbejdstid

  • Op til 25 timer om ugen
  • Typisk mandag-fredag kl. 14:00–18:00 og fast søndag kl. 8:30–13:30
  • Du indgår i et rul med 2-3 andre støtter – man er oftest to på vagt ad gangen (1:1)
  • Mulighed for flere timer og aftenvagter
  • Vi er fleksible og lydhøre over for ændringer og behov

Vi søger dig, som…

  • Har et stort hjerte, overskud og stabilitet
  • Er psykisk robust og kan håndtere en hverdag med følelser og udfordringer
  • Har kørekort og kan begå dig i en travl familiehverdag
  • Har erfaring med børn, evt. demens, epilepsi eller lignende – men uddannelse er ikke et krav
  • Er positiv, snaksalig og rummelig
  • Er legebarn, kreativ og idérig
  • Kan skabe ro, sætte grænser og aflaste med empati og humor

Du vil få:

  • Oplæring i sygdommen og konkrete redskaber til arbejdet
  • Deltagelse i netværk og arrangementer via NCL-foreningen
  • Et varmt samarbejde med familien og andre støtter
  • En meningsfuld hverdag hvor du virkelig gør en forskel

Mere infoLæs mere om sygdommen via NCL-foreningens hjemmeside.  https://ncl.dk/om-spielmeyer-vogt/

Lyder det som noget for dig?
Så send os en motiveret ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig!

Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.

KVALIFIKATIONER:

  • Kørekort B
  • Fleksibel
  • Praktisk
  • Tålmodig, omsorgsfuld og forstående
  • Have respekt- og forståelse for at arbejde i et privat hjem

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Opstart midt august start september
  • Deltid: Omkring 25 t./u.
  • Sidste frist for ansøgning: 25.08.2025
  • Afholdelse af samtaler: Løbende
  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
  • Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen

LØN:Hos den pågældende borger aflønnes du efter stedtillæg 0 i henhold til følgende takstblad – LINK

KONTAKT:Har du lyst til at søge den ledige stilling, så Ansøg her

Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Liza Christensen
på mail: lizanicole79martin90@handicapformidlingen.dkjohnson.dkshaffer-tanner.dkmurphy.dk eller på telefon: 71999785 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.
HANDICAPFORMIDLINGEN:Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.