Studenterhjælpere - Skolemad i Danmark Forskningsprojekt, KU
Har du lyst til at blive en del af et spændende forskningsmiljø og få erfaring med forskningsrelaterede opgaver? Er du interesseret i skoleprojekter med fokus på elevers sundhed, trivsel og læring? Så har vi et fantastisk studiejob til dig på Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet, da vi lige nu mangler 20 studentermedhjælpere, der skal ansættes på timebasis i perioden 15. januar 2026 – 31. december 2028 på et nyt forskningsprojekt.
Forskningsprojektet Skolemad i Danmark har til formål at undersøge, hvilken betydning skolemad har for skoleelevers trivsel, sundhed og læring. Projektet er et forskningsmæssigt supplement til den nationale skolemadsforsøgsordning, som staten har afsat over 850 millioner kroner til, så mere end 20.000 danske skolebørn kan få skolemad i to år.
Dine arbejdsopgaver
Du skal hjælpe med at evaluere skolemadsordningen. Det sker ved at besøge ca. 3.200 børn på 32 skoler, som deltager i projektet. Der vil være en del transport i forbindelse med besøg på skolerne og det vil derfor som regel være hele arbejdsdage, studentermedhjælperne skal kunne være til. Projektet begynder i januar 2026, og vi følger børnene i ca. to år.
Som studentermedhjælper vil din primære opgave være at bistå projektansatte med diverse praktiske opgaver, som fx:
- Klargøring af materialer til dataindsamling (f.eks. udprint af scoringsark samt sikring af, at iPads til spørgeskemaer og kognitive tests er opladet m.m.)
- Support af projektgruppens koordinerende opgaver i forbindelse med dataindsamling
- Indtastning af data i REDCap (fx antropometriske mål og blodtryk)
- Bistå med klargøring af kognitive og trivselsdata
- Andre praktiske adhoc-opgaver.
Du bliver en del af en stærk projektgruppe hvor du får rig mulighed for at udbygge dit netværk, anvende og udvikle dine faglige kompetencer i praksis, og modtage faglig sparring og vejledning. Læs mere på om projektet her: Skolemad i Danmark.
Din profil
- Du er i gang med en professions- eller universitetsuddannelse.
- Du har lyst til og flair for at arbejde med børn.
- Du har interesse for forskning i forebyggelses- og sundhedsfremme målrettet børn
- Du er interesseret i interventionsforskning, skolemad samt børns sundhed og trivsel
- Du taler dansk
- Du nyder at arbejde med praktiske opgaver
- Du er udadvendt og hjælpsom af natur
Vi tilbyder
- Et godt og hjælpsomt arbejdsmiljø med kollegial sparring
- Et spændende forskningsmiljø
- Du får erfaring med videnskabelig dataindsamling
- Grundig oplæring i alle opgaver
- Faglig og personlig udvikling
- En høj grad af selvstændighed i opgaveløsningen
Din ansøgning skal indeholde:
- Motiveret ansøgning (max. 1 side)
- CV
- Karakterudskrift
Indgiv din ansøgning via Københavns Universitets Jobportal (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget) senest den 16. november 2025.
Vi indkalder løbende egnede kandidater til samtale.
Vi indhenter børneattester ifm. ansættelsen.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK/stat) §35. Ansættelsen sker som studerende efter anciennitet.
For at blive ansat, er det en forudsætning, at du er indskrevet og aktiv studerende på en bachelor- eller kandidatuddannelse.
Der vil være kortere perioder med arbejde og derefter længere perioder uden arbejde. Der vil derfor ikke være arbejde på ugebasis i hele perioden. Den estimerede ugentlige arbejdstid er 6 timer i gennemsnit og aftales løbende.
Aflønning sker alene på grundlag af det faktiske antal ydede timer, og du er ikke garanteret et fast timetal.
Ansættelsesdato er den 15. januar 2026 eller snarest derefter. Ansættelsen udløber den 31. december 2028.
Henvendelse og mere information
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Paulina Melby (gclarkdevinbrandtconniehartmanpaulina@myers.dkbrown.dknexs.ku.dk) eller Mette Kurtzhals (mramirezmlkpfisherchristopherleblanc@smith-curtis.dkmyers.dknexs.ku.dksmith.dk).