etjob.dk
København kommune Studentermedhjælp

Studentermedhjælper - Compliance & Projekter hos DM-Aid

Vil du være med til at videreudvikle Danish Muslim Aid´s (DM-Aid) indsatser for 
compliance, projektmonitorering og erhvervsfundraising/ESG partnerskaber? Har du 
fokus på kvalitet og kontrol? Trives du med at administrere og holde orden? Har du 
international viden og brænder du for at prøve at arbejde i en NGO? Kan du tilmed 
lide at få ansvar, er du udadvendt, og har du mod på at koordinere et lille korps af 
Erhvervssponsor sælgere, så er denne stilling måske noget for dig.

Vi søger en dynamisk og dygtig studerende på sidste år af sin bachelor eller 
begyndelsen af kandidaten, der kan formulere sig godt både på dansk og engelsk, og 
som trives i et arbejdsmiljø med fokus på både ambitioner og trivsel, alt sammen for 
at realisere vores udviklingsmål om at gøre en positiv og bæredygtig forskel i verden 
for vores medmennesker i nød.

FORMÅL

  1. Administrativ og analytisk støtte til compliance, projektledelse af 
    internationale projekter, og indgåelse af ESG partnerskaber.
  2. Effektiv administration og koordinering af området for Erhvervssponsorater 
    med en høj grad af selvstændighed og initiativ.

STILLINGEN OMFATTER FØLGENDE ANSVARSOMRÅDER:
Compliance, Projekter og Administration af Erhvervssponsorater/ESG partnerskaber.

BESKRIVELSE AF OPGAVER:
• Implementere årlige planer og mål for erhvervsfundraising. 
• Koordinere DM-Aid’s Erhvervssponsor Korps, som består af 3-5
provisionslønnede erhvervssponsor sælgere fra hele Danmark. 
• Sikre korrekt præsentationsmateriale Erhvervssponsor Korpset.
• Administrere erhvervssponsorer og kontrakter i database.
• Koordinere årlige Erhvervssponsor events.
• Udføre jævnlig compliance på udenlandske NGO partnere
• Assistere på projektadministration og monitorering generelt.
• Ansvarlig for administration og monitorering af udvalgte projektbevillinger.
• Ansvarlig for udvikling af samarbejdsramme for indgåelse af ESG 
partnerskaber.
• Ad-hoc opgaver indenfor området.

VI FORVENTER, AT DU HAR:
• En relevant uddannelse, fx indenfor internationale og globale studier.
• Interesse for velgørenhed og NGO-arbejde
• Godt kendskab til muslimsk velgørenhed.
• Erfaring med projektarbejde.
• Erfaring med fundraising, gerne erhvervsfundraising fra fx 
velgørenhedsevents eller auktioner. 
• Kendskab til eller interesse for compliance.
• Gode koordinerings- og administrative evner.
• Analytisk sans
• Høj kvalitetssans med øje for detaljen.
• Overblik og kan planlægge og prioritere indenfor sit opgavefelt.
• En høj grad af selvstændighed, ansvarlighed og initiativ.
• En målrettet og fokuseret tilgang til arbejdsopgaverne.
• En åben, positiv og tålmodig personlighed.
• Kan deltage i ad-hoc aften- og weekendmøder.
• Behersker dansk og engelsk. Arabisk, somalisk, eller urdu vil være en fordel.

VI TILBYDER:
• 15 timer ugentligt, eksl. frokost. 
• Tidsbegrænset stilling indtil studie ophører. 
• Arbejdstider, som kan lægges på hverdage ml. 08-18.
• Flextid.
• Weekendarbejde, aftenmøder og hjemmearbejde efter aftale.
• Kontor på Østerbro i København.
• Relevant personlig og faglig kompetenceudvikling.
• Løn efter aftale.

INFORMATION:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Generalsekretær 
Signe Ejerskov på e-mail: signe.ejerskovannetterossltodddavidkane@graham.dkdmaid.dkedwards.dkday.dk

ANSØGNINGSFRIST:
En motiveret ansøgning vedlagt CV sendes til anna14signe.ejerskovwhardy@williams.dkdmaid.dkprice.dk senest
søndag den 10. august 2025. Samtaler afholdes løbende og indtil rette kandidat er 
fundet. Forventet start 1. september 2025 eller hurtigst muligt derefter.

OM DM-AID:
Danish Muslim Aid (DM-Aid) er den største nødhjælps- og udviklingsorganisation i Danmark stiftet af 
danske muslimer. DM-Aid blev etableret i 2005 og indsamler midler til fattige og udsatte 
medmennesker i 12 samarbejdslande i Afrika, Asien og Mellemøsten + Danmark. DM-Aid er en 
uafhængig, non-politisk organisation, som samarbejder med andre nødhjælps- og 
udviklingsorganisationer i Danmark og lokalt ude i verden. Der er 11 ansatte på kontoret i København 
og lokalgrupper i København, Aalborg, Aarhus, Odense og Vejle med mere end 100 frivillige. DM-Aid 
er godkendt som nødhjælps- og udviklingsorganisation af både politi- og skattemyndigheder og er 
medlem af ISOBRO, CISU, Globalt Fokus og Netværk for Religion og Udvikling.