Studentermedhjælper - Demokrati & Unge i Region Midtjylland
Er du studerende, og har du lyst til at arbejde med Region Midtjyllands demokrati- og innovationsprojekt Samfundsformerne? Og motiverer det dig at arbejde med SoMe, politiske events, ungeengagement og europæiske samarbejder? Så skal du søge jobbet som studentermedhjælper i projekt Samfundsformerne!
Vi søger en studerende, der kan understøtte samarbejdet mellem unge, politikere og fagprofessionelle. Du bliver en vigtig del af projekt Samfundsformerne, hvor vi samarbejder med unge i alderen 18-28 år om aktuelle samfundsudfordringer, fx sundhed, trivsel, mobilitet og arbejdsmarked.
Læs mere om projektet her: https://www.rm.dk/politik/samfundsformerne/
Dine primære opgaver bliver:
- Kommunikation på sociale medier, især Instagram og Facebook. Du skal holde os opdateret på trends og lave indhold, der fanger.
- Bidrage til afholdelse og planlægning af workshops for og med unge, både i Region Midtjylland og som en del af et europæisk partnerskab med unge i Holland og Spanien.
- Bidrage til aktiviteter op mod regionsrådsvalget i november
- Deltage sammen med Samfundsformerne og Region Midtjylland som en del af vores europæiske samarbejde med regioner i henholdsvis Holland og Spanien i september og november 2025.
Du kommer også til at:
- Understøtte samarbejdsprojekter med unge og politikere.
- Opdatere og producere tekster til bl.a. Samfundsformernes hjemmeside.
- Udarbejde informationsmateriale som flyers, PowerPoints og præsentationer.
- Samarbejde med regionens fagfolk ifm. vores aktiviteter.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Er vild med SoMe og har fingeren på pulsen ift. trends og formater.
- Skriver klart og præcist, og kan tale med både unge og beslutningstagere.
- Har styr på din kalender og arbejder struktureret.
- Er god til at samarbejde.
- Er studerende på fx en kommunikations-, samfundsfaglig eller lignende uddannelse.
- Har mulighed for at rejse til udlandet i september og november 2025.
Det praktiske:
- Ansøgningsfrist: 11. august 2025
- Samtaler: Forventes afholdt 14. august
- Arbejdssted: Viborg, med mulighed for at arbejde hjemmefra afhængigt af opgaver.
- Ansættelsesperiode: August 2025 – december 2025, med mulighed for forlængelse.
- Omfang: 15 timer/uge – arbejde i weekender i efteråret må forventes ifm. rejseaktivitet
- Tiltrædelse: Hurtigst muligt efter den 14. august.
Har du spørgsmål til stillingen og projekt Samfundsformerne, er du velkommen til at kontakte projektleder Anne Mølkjær på 3012 5851 fra uge 33, og teamleder Lene Bek Jørgensen på 2499 5453 fra uge 32.
Om os:
Du bliver en del af kontoret for Mobilitet og Stab, hvor vi arbejder med politisk betjening, mobilitet, tværgående projekter, analyser, internationalt samarbejde og meget mere.
I Regional Udvikling i Region Midtjylland arbejder vi for en attraktiv og bæredygtig region i tæt samarbejde med kommuner, institutioner og virksomheder. Vi bruger FN’s verdensmål som ramme for vores arbejde.
Læs mere: www.ru.rm.dk