etjob.dk
København kommune Studentermedhjælp

Studentermedhjælper hos Banedanmark Sikring

I Banedanmarks Sikring søger vi lige nu en studentermedhjælper til en spændende- og alsidig stilling. Du skal være med til at understøtte afdelingen Sikring, der leder planlægning, projektering og validering af ændringer i sikringsanlæg. Du bliver en del af sektionen Sikring, som hører under området Anlægsprojektering, og bistår såvel faglige initiativer, indsatser i forbindelse med profilering, analysearbejde mm.

Den ideelle medarbejder hos os er initiativrig, fagligt nysgerrig og serviceminded, der vil være med til at levere solid betjening og god service på et højt niveau til gavn for både medarbejdere og ledelse i Sikring.

Om jobbet

Som studentermedhjælper vil du komme til at bidrage til opgaveløsningen i tæt samarbejde med afdelingens teamleder samt sektionschef. Konkret vil dine opgaver blandt andet omfatte varetagelse af afdelingens hovedpostkasse, udarbejdelse af oplæg til møder og seminarer, bistand ved diverse forretningsprojekter mv.

Jobbet som studentermedhjælper vil give dig et indblik i ledelsesbetjening og de økonomiske og juridiske forhold i forbindelse hermed, samspillet mellem styrelse og departement, ligesom det vil give dig en indsigt i planlægningen af de mange store anlægsprojekter, som er undervejs. Arbejdstiden er i udgangspunktet 15 timer om ugen, men vi er fleksible i forhold til eksamensperioder mm. på dit studie.

Om dig

Vi forventer, at du er i gang med en videregående uddannelse indenfor det samfundsfaglige felt, f.eks. statskundskab, politik og administration, jura, offentlig administration mv. Det er vigtigt, at du er struktureret i din tilgang til opgaverne og er god til at følge op på dine sager.

Vi forventer, at du har flair for at formulere dig skriftligt såvel som mundtligt. Derudover forventer vi, at du både kan arbejde selvstændigt og kan indgå i forskellige samarbejdsrelationer. Vi sætter pris på initiativrighed og nysgerrighed, og du kan forvente, at ansvaret vil stige i takt med, at du udvikler dig i stillingen.

Vi tilbyder

Stillingen er placeret på Banedanmarks hovedkontor i flotte omgivelser på Kalvebod Brygge i København V, kun 2-3 minutters gang fra stationerne Dybbølsbro og Havneholmen.

Som medarbejder får du adgang til faciliteter som fitnessrum, Falck Health Care sundhedstilbud samt en velassorteret kantine. Vi tilbyder desuden fleksibel arbejdstilrettelæggelse, herunder mulighed for hjemmearbejdsdage, hvilket sikrer en god balance mellem arbejde og fritid.

Sektionen er præget af et socialt og kollegialt fællesskab, som skaber en tryg og engagerende ramme for dit arbejde.

Løn

Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/Stat, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark. Stillingen følger lønnen for HK-studerende, der er 141,31 kr. i timen. Hertil kommer pension.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt Sektionschef Osama Hussein på telefon 25183291.

Hvis du er interesseret i stillingen, send os da dit CV og ansøgning samt et karakterudskrift fra din videregående uddannelse. Søg gerne hurtigst muligt, da vi løbende vurderer ansøgningerne.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.