etjob.dk
Kalundborg kommune Studentermedhjælp

Studentermedhjælper hos Campus Kalundborg

Vil du have et studiejob, hvor du kan være med til at bygge fremtidens campus op?

Hos Campus Kalundborg sker der ting og sager – vi samler studerende, forskning, events og virksomheder i et unikt miljø, og vi mangler DIG til at hjælpe os godt på vej.

Om Campus Kalundborg

Campus Kalundborg er et unikt uddannelses- og forskningsmiljø skabt i tæt samarbejde mellem offentlige og private partnere – herunder University College Absalon, Københavns Universitet, DTU, Teknika, Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser, Det Kongelige Akademi, Knowledge Hub Zealand, Novo Nordisk, Novonesis, Novo Nordisk Fonden og Kalundborg Kommune.

Vi har et klart mål: at øge antallet af studerende fra ca. 1.000 i dag til 1.500 i 2030 – og samtidig etablere en ny campusbygning på 1.200 m² med pilotanlæg, laboratorier og makerspace, der skal understøtte banebrydende undervisning, forskning og innovation.

Læs mere om vores visioner her: Campus Kalundborg – Novo Nordisk Fonden

Dine opgaver kan fx være:

  • At give en hånd til events og workshops

  • Hjælpe med kommunikation og mindre projekter

  • Være den, vi ringer til, når noget uventet skal løses

  • Fungere som support for vores team og ledelse

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du er typen, der:

  • Ikke er bange for at tage fat – også selvom opgaverne er uden for pensum

  • Er god til at samarbejde og skabe relationer

  • Er selvstændig og tager ansvar, når bolden lander hos dig

  • Taler og skriver både dansk og engelsk

Det får du:

  • Et studiejob i et miljø med masser af energi, udvikling og samarbejde og med mulighed for at opbygge et stærkt netværk i uddannelsesmiljøet og industrien.

  • Erfaring med at arbejde i en organisation i vækst

  • Fleksibilitet ift. dit studie – vi regner med ca. 10–20 timer pr. uge

Send dit CV og en kort ansøgning til os senest 07.10.2025.

Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge. I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.

Vi behandler ansøgninger og afholder samtaler løbende.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Kristine Bonde Friis på tlf. +45 2177 2064