Studentermedhjælper hos Københavns Professionshøjskole
Er du serviceminded med flair for IT? Har du lyst til at besvare forskelligartede opgaver? Så har vi et godt studiejob til dig i et pulserende miljø, hvor du bliver en del af Campus Nørrebro på Københavns Professionshøjskole (KP).
Om jobbet
Du vil arbejde i Basen og være en del af Campus Nørrebro, der har flere lokationer. Basen er der, hvor vores studerende, undervisere og gæster henvender sig med alt fra IT-problemer, finde-vej-spørgsmål, udlevering af udstyr og m.m. Netop fordi henvendelserne i Basen spænder over mange emner, er det afgørende, at du er nysgerrig, imødekommende og hurtig til at tilegne dig viden. Det forventes således, at du har lyst til og evner både at hjælpe brugerne ved at svare på spørgsmål, guide dem til at oprette sager i vores fælles sagshåndteringssystem og vejlede dem ved simple IT-problemer.
Basen er bemandet mandag til fredag i tidsrummet 07:30-15:00, og her er vi klar til at modtage studerende, undervisere og gæster dagen igennem. Det er vigtigt for os, at alle føler sig velkommen, og derfor hilser vi imødekommende på alle, der kommer og går. Du vil typisk være på arbejde med 1-2 andre kollegaer, og der vil være mulighed for god oplæring.
Bemærk, at vi søger hjælp til specifikke vagter. Du skal i udgangspunktet kunne arbejde følgende vagter for at samarbejdet kan give mening for både dig og KP:
- Onsdag 07:30 - 14:30/15:00
- Fredag 07:30 - 14:30
Udover dette vil der være mulighed for at tage ekstra vagter ved ferie, sygdom og uddannelse.
Om dig
Du er studerende og har gerne minimum 2 år tilbage af dit studie. Vi forventer, at du er servicemindet, lærenem og en god holdspiller. Derudover forventer vi:
- Du er imødekommende og nærværende
- Du er god til at lytte og sætte dig i andres sted
- Du kan se løsninger på små og store problemer og er parat til at bane vej for en løsning
- Du kommunikerer klart og tydeligt
- Du har flair for at arbejde med IT og webservices, så du kan hjælpe brugere med deres problemer
- Du er motiveret for arbejdet og bevidst om, at din energi smitter af på andre
- Du holder hovedet koldt og kan bevare overblik, når der er travlt og flere opgaver i gang på samme tid.
Om os
Basen hører organisatorisk til enheden Frontservice, der er en del af Facility Management. Vores teams ligger på Nørrebro, Frederiksberg, Vesterbro og Nordsjælland.
Vi kan tilbyde dig:
- Et spændende studiejob i den store KP-organisation
- Gode kollegaer, hvor vi ser forskellighed som en styrke
- En mulighed for at gør en forskel for vores studerende og ansatte.
Om Facility Management
Facility Management har til opgave at drive, servicere og udvikle KP’s bygninger samt supportere KP’s studerende og ansatte. Facility Management er en afdeling, der spænder bredt fagligt over receptionist- og telefonservice, IT-support, bygningsdrift og udviklingsprojekter.
Tonen er uformel, der er højt til loftet og kulturen er præget af stolt faglighed.
Facility Management består af i alt 100 medarbejdere fordelt på syv adresser og er en del af Ressourceområdet på KP sammen med Studieservice, Bibliotek og IT, HR og Økonomi.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som studentermedhjælper med start snarest muligt. Arbejdstiden er ca. 14 timer om ugen og fastlægges med fleksibilitet i forhold til dit studie.
Din ansættelse som studentermedhjælper sker i henhold til organisationsaftalen mellem HK/Stat og Finansministeriet samt fællesoverenskomsten OAO.
Det er en betingelse, at du er studieaktiv på et videregående studie under hele ansættelsen. Timelønnen afhænger af tidligere beskæftigelse inden for kontorfaget.
Arbejdspladsen er i udgangspunktet Campus Nørrebro og blandt andet beliggende på .
Vil du vide mere?
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis.
Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.
For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Frontservice Bob Ishøj Fagerholt på tlf.: +4542261444.
Interesseret?
Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den 31-08-2025.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 35 og 36.
Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.
_________________________________________________________________________________________
Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og ca. 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.
Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.