etjob.dk
Odense kommune Studentermedhjælp

Studentermedhjælper i Forskning og Funding - OUH

Team Forskning og Funding er en del af stabsafdelingen Klinisk Udvikling på Odense Universitetshospital (OUH) og understøtter forskningsområdet på OUH strategisk og administrativt. Vi medvirker til at udarbejde OUHs forskningsstrategi og understøtter den efterfølgende implementering af indsatser på hele OUH. Strategien er fælles med Klinisk Institut på Syddansk Universitet, som vi har et tæt samarbejde med.

Teamet understøtter forskerne med at søge eksterne fondsmidler, og vi administrerer også de interne forskningspuljer på OUH, herunder udarbejder opslag for puljerne, sagsbehandler ansøgninger og gennemfører bedømmelsesmøder.

Team Forskning og Funding tæller syv medarbejdere og er placeret i funktionsområdet Innovation, Forskning & MTV. I funktionsområdet er der ansat ca. 40 medarbejdere heraf seks studentermedhjælpere.

Vi har brug for en engageret studentermedhjælp, som kan hjælpe os med vore forskelligartede opgaver.

Dine arbejdsopgaver kan bl.a. være at hjælpe os med

  • formalia-tjek af ansøgninger til interne forskningspuljer
  • at indstille medlemmer til eksterne råd og udvalg
  • dataudtræk og kortlægningsopgaver
  • kommunikationsopgaver, f.eks. hjemmesideopdateringer
  • at arrangere større møder/arrangementer
  • administrative opgaver, herunder mødebooking
  • praktiske og ad hoc-opgaver i hverdagen.

Om dig
Vi forestiller os, at du

  • er på bachelor-delen af din uddannelse inden for f.eks. samfundsvidenskab, økonomi, sundhedsvidenskab, kommunikation eller anden relevant uddannelse
  • arbejder struktureret og har et skarpt blik for detaljen
  • har et godt overblik og kan håndtere forskellige opgaver på samme tid
  • har let ved at sætte dig ind i nye systemer, er habil bruger af Office-pakken, og hvis du har erfaring med hjemmesideredigering, vil det være et plus.

Vi har en varieret hverdag og har derfor brug for en person, der trives i mange forskellige opgavetyper, og som både fungerer godt på egen hånd og sammen med andre. Der vil naturligvis være en introduktion til opgaverne, og du vil altid have en at sparre med.

Vi tilbyder
Hos os får du spændende og forskelligartede arbejdsopgaver i et godt miljø med en uformel omgangstone, men med en professionel tilgang til både opgaver og kolleger. Kvaliteten er høj, og du bliver ansat i en enhed med kolleger, der har stor faglig ballast.

Vi er en arbejdsplads med stor fleksibilitet både i arbejdstider og arbejdsopgaver.
Du bliver en del af et mindre team i en større afdeling med mange forskellige fagligheder. Vi vil hinanden og holder løbende kollegaarrangementer for at styrke vores team.

Tidligere studentermedhjælper udtaler:

”Du bliver klædt godt på til dine arbejdsopgaver og har frihed under ansvar. Det gode ved det er, at du har rig mulighed for at lære nye ting og udvikle dine kompetencer – alt sammen i tæt sparring med et engageret og fagdynamisk team.”

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på ca. 10 timer/ugentligt. Din arbejdstid tilrettelægges efter de konkrete opgaver og dit studie. Du vil derfor selv være med til at tilrettelægge din arbejdstid og opgaver i samarbejde med dine kolleger.

Dit fysiske arbejdssted bliver Odense Universitetshospital på Odense matriklen.

Stillingen ønskes besat fra 1. november eller efter aftale. Du vil få en tilknytningsaftale til Klinisk Udvikling, herunder Innovation, Forskning & MTV.

Yderligere information
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte konsulent Lene Hinnerup Hartmeyer (tlf. 23 35 10 15/ dawnwhitakerpaulpagelene.hinnerup.hartmeyerqbaker@rsyd.dknelson.dkferguson-griffith.dk ) eller konsulent Tina Varberg (tlf. 29 65 77 81/ amber64elizabethalexanderangelaortizTina.Varberg@henderson.dkrogers.dkrsyd.dkdavis-harris.dk).

Ansøgningsfrist og samtaler
Der er ansøgningsfrist 17. september 2026 kl. 12.00 med forventede samtaler 29. september.