etjob.dk
Aalborg kommune Studentermedhjælp

Studentermedhjælper i Kommunikation - BusinessAalborg

Kan du lide at fortælle historier - på skrift, grafisk, i billeder eller på video? Og vil du bruge dit talent til at sætte spotlight på de mange services og events, vi tilbyder virksomheder i Aalborg og Nordjylland?

Så er du måske vores nye studentermedhjælper i BusinessAalborg.

I BusinessAalborg gør vi det nemt at starte, drive og udvikle virksomhed. Vi er Aalborg Kommunes erhvervsafdeling og er paraply for en række erhvervsindsatser, projekter og partnerskaber. Vi tilbyder iværksættere, etablerede virksomheder og investorer information, faglig sparring og samarbejde.

Vores kommunikationsteam består af en kommunikationsansvarlig og tre kommunikationskonsulenter, der arbejder for hhv. BusinessAalborg, Invest in Aalborg og Green Hub Denmark.

Vi har et skarpt blik for målgrupper, kunderejser og konverteringer, når vi planlægger og eksekverer vores kommunikation på bl.a. websites og sociale medier som LinkedIn, Facebook og Instagram.

Det går stærkt hos os, og derfor søger vi en studentermedhjælper, der kan hjælpe vores team 8 timer ugentligt i gennemsnit.

Om jobbet

Du kommer helt ind maskinrummet og får mulighed for at prøve kræfter med kommunikationsopgaver, der udvikler dine kompetencer. Vi sørger for at give dig en god introduktion og sparring undervejs - men du får også ansvar og plads til at præge opgaverne. Du kommer blandt andet til at arbejde med:

Det kan være dig, der står bag kameraet, når vi optager en video, eller dig, der designer grafikken til et event, der samler deltagere.

📱 Sociale medier - skrive opslag, lave reels og styrke vores brand tilstedeværelse på SoMe

🎬 Film og grafik - producere små film, redigere video og designe grafik til SoMe og web

🌐 Web og SEO - arbejde med indhold på websites og hjælpe med søgeoptimering

✍ Interviews og tekstforfatning - skrive artikler og portrætter, der gør fortællinger levende

Hvem er du?

Du er i gang med en relevant videregående uddannelse inden for kommunikation og markedsføring - gerne på 3. eller 5. semester. Arbejdsopgaverne kræver desuden, at du mestrer dansk og engelsk i skrift og tale.

Måske er du typen, der altid spotter, når en tekst kunne skrives lidt skarpere, eller når en video lige mangler den rette hook. Eller måske tænder du på at nørde web og SEO, så hjemmesiden bliver synlig på de rette søgeord.

Uanset hvor din styrke ligger, er du nysgerrig, ikke bange for at kaste dig over nye opgaver og klar på at bruge din viden i praksis. Og bare rolig - vi forventer ikke, at du kan det hele fra start.

Hvad kan vi tilbyde dig?

Som studentermedhjælper bliver du en del af et engageret team, som arbejder med kommunikation og markedsføring.

Hvis du bliver en del af holdet, kan du glæde dig til:

  • At starte din dag i et åbent kontor med god kaffe og kolleger, der altid har en sjov kommentar på lager
  • At få 45 dygtige og engagerede kolleger, der sprudler med idéer
  • Et studiejob, hvor du får lov at prøve ting af i praksis – og hvor vi bakker dig op, når du vil teste nye idéer
  • At blive en del af et stærkt kommunikationsteam, hvor vi hjælper hinanden og bidrager med vores forskellige baggrunde og erfaringer
  • Fleksibilitet og respekt for, at dit studie kommer først – især i eksamensperioder
  • Gode ansættelsesforhold med fast månedsløn og gennemsnitligt 8 timer om ugen

Flere informationer

Du kan læse mere om BusinessAalborg på www.aalborg.dk/businessaalborg

Ønsker du flere informationer om jobbet, er du velkommen til at kontakte kommunikationsansvarlig og teamleder Lisbeth Røjkjær Ørtoft på tlf. 2520 1548.

Send din ansøgning

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest d. 28. september. Samtaler forventes at blive afholdt d. 8. oktober.

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som ansøgning, CV, karakterbevis og referencer.

Bliv en del af Dobbelt A - få dobbelt op på muligheder

Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger i Aalborg Kommune. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.

Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere