Studentermedhjælper i Kommunikation - Finanstilsynet
Har du lyst til at være med til at gøre Finanstilsynets kommunikation endnu mere relevant for forbrugere, virksomheder, samfund og kollegaer? Har du et godt grafisk blik, god struktur og sproglig sans, og er du nysgerrig efter at lære en statslig organisation og den finansielle sektor at kende? Så er du måske den kollega vi søger!
Du bliver en del af et team med fem engagerede kommunikationskollegaer, som arbejder med bl.a. presse, sociale medier, digital kommunikation, sprog, grafik og kommunikationsrådgivning. Vi er i gang med at implementere en ny kommunikationspolitik, så vi kan gøre vores samlede kommunikation endnu mere skarp, ensartet og relevant for vores målgrupper. Det kommer du til at hjælpe med, og vi håber, du vil udfordre vores tænkemåde og løsninger.
Du kommer bl.a. til at:
- opdatere indhold på www.finanstilsynet.dk og vores intranet – og komme med ideer til, hvordan vi kan kommunikere endnu bedre
- hjælpe med implementering af nyt intranet i 2026
- udarbejde indhold og grafikker til vores infoskærme
- udarbejde grafisk materiale til LinkedIn, præsentationer mm.
I Finanstilsynet er vi forpligtet til at informere forbrugere, investorer, virksomheder og samfund om den finansielle sektor, og her spiller kommunikationsteamet en central rolle. Sammen med vores internationale team og ministerbetjeningen er vi en del af et kontor på 15 medarbejdere, hvor vi hjælper hinanden og har det sjovt. Vi arbejder tæt sammen med ledelsen og har kontakt til mange kollegaer på tværs af organisationen.
Dine kvalifikationer
Vi forestiller os, at du er i gang med en uddannelse indenfor f.eks. kommunikation eller grafisk design. Du er formentlig godt i gang med studiet, men har stadig et par år tilbage.
- Du har et godt grafisk blik og er vant til at arbejde med grafik og animation. Du kender til grafiske programmer som fx Photoshop, PowerPoint og Adobe Premiere Pro.
- Du kan lide at lære nye systemer at kende og har måske også erfaring med content management og digitale platforme.
- Du trives med at møde nye kollegaer og tøver ikke med at kontakte dem, når der opstår spørgsmål.
- Du arbejder struktureret og selvstændigt.
- Du er nysgerrig efter at lære den finansielle sektor og en statslig organisation at kende.
Hvordan er dine ansættelsesvilkår?
Arbejdstiden er 15 timer pr. uge, som vi kan tilrettelægge, så vi både imødekommer spidsbelastninger i vores arbejde og i dit studium. Du vil blive ansat efter overenskomst mellem HK-stat og Finansministeriet.
Finanstilsynet er en attraktiv og moderne arbejdsplads, hvor der er et højt aktivitetsniveau men også en uformel stemning og et rart arbejdsmiljø. Hos os kommer du tæt på den finansielle sektor, arbejder med aktuelle og nærværende problemstillinger, og du vil opleve, at din indsats gør en forskel. Vi lægger vægt på, at du løbende får mulighed for både faglig og personlig udvikling. Derudover har vi en aktiv personaleforening, diverse sportsklubber, og vi prioriterer i det hele taget at have et godt socialt miljø på tværs af huset.
Sådan søger du
Send din ansøgning via www.finanstilsynet.dk senest den 7. september 2025. Husk at uploade dit CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag sammen med din ansøgning. Vi tager ikke ansøgninger i betragtning, der er sendt på anden vis. Vi regner med, at du kan starte den 1. oktober 2025 eller snarest derefter. I forbindelse med ansættelse skal du fremvise straffeattest.
Spørgsmål
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Me Sophie Christensen på 20 42 77 30 eller .
Du kan læse mere om at arbejde i Finanstilsynet på www.finanstilsynet.dk/karriere.