etjob.dk
Aarhus kommune Studentermedhjælp

Studentermedhjælper IT hos Regionsapoteket Midtjylland

Vil du kombinere dit studie med praktisk erfaring i en organisation, hvor IT, drift og kvalitet går hånd i hånd?

Dine arbejdsopgaver

Som studentermedarbejder vil du få en varieret hverdag med opgaver inden for både drift og koordinering, blandt andet:

  • Hjælpe med mødeindkaldelser og koordinering
  • Bestilling og håndtering af IT-udstyr samt overblik over lagerbeholdning
  • Understøtte systemforvaltninger med ad hoc opgaver
  • Praktiske og administrative opgaver på tværs af teams

Om dig

Vi forventer ikke, at du kommer med alle svarene eller en masse erfaring. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære og bidrage, hvor du kan. Da det er første gang, vi slår stillingen op, vil der desuden være mulighed for at præge indholdet af rollen.

Vi ser gerne, at du er i gang med en bacheloruddannelse eller en professionsbacheloruddannelse og er mindst på dit andet semester. Du kan læse inden for it, sundhedsteknologi, administration eller en anden relevant retning.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Er selvstændig og tager ansvar for dine opgaver
  • Er lærenem og har mod på at sætte dig ind i nye systemer og processer
  • Er initiativrig og kan se, hvor du kan gøre en forskel
  • Arbejder struktureret og kan bevare overblikket
  • Trives i samarbejde med mange forskellige kolleger

Bliv en del af teamet

I IT funktionen på Regionsapoteket forvalter vi en række kritiske IT-systemer, der understøtter produktion og forsyning af medicin til hele regionen. Som lægemiddelproducerende virksomhed arbejder vi efter en række kvalitetskrav (fx EU GMP). Det betyder, at du bliver en del af et miljø, hvor dokumentation, struktur og ansvarlighed er i centrum, men hvor vi også prioriterer at dele viden og lære af hinanden.

Vi sikrer, at Regionsapotekets forretningsprocesser har de bedst egnede IT-løsninger ved at fokusere på:

  • Compliance med lovgivning og god praksis
  • Driftssikkerhed og stabilitet i tæt samarbejde med leverandører
  • Standardiserede og fælles løsninger på tværs af Regionsapoteket og regionen
  • Høj datakvalitet, som giver værdi for både apoteket og klinikken

Du behøver ikke kende til lovgivningen på forhånd, det vil du få en indsigt i hos os. 
Du får en mentor, som guider dig og introducerer dig til både opgaver og organisation.

Vi tilbyder

  • Et studiejob på 10 timer om ugen med fleksibilitet ift. dit studie og eksamensperioder
  • Indsigt i IT drift, compliance og koordinering i en kvalitetsstyret organisation
  • En uformel arbejdsplads med engagerede kolleger

Løn og ansættelsesvilkår

Din løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst og Aftale om Ny Løn.
Stillingen er tidsbegrænset fra medio oktober eller snarest muligt til 31.08 2026 med et omfang på 10 timer om ugen, typisk fordelt på to dage eller efter aftale og med mulighed for hjemmearbejdsdage, når opgaverne tillader det.

Arbejdssted: Hovedapoteket, Palle Juul Jensens Boulevard 240, Aarhus N

Vil du vide mere?

Kontakt Funktionsleder Astrid Dahl Joensen på 60145292 eller hollynicholsymorganxbrownasjoen@rm.dkerickson.dkgraves-lopez.dk.

Ansøgningsfrist

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest d. 24.september.

Vi afholder samtaler umiddelbart herefter.

Regionsapoteket Midtjylland er en regional afdeling med ca. 450 ansatte og en samlet omsætning på ca. 2 ,6 mia. kroner. Regionsapoteket er en tværgående fællesfunktion i Region Midtjylland. Læs mere om de enkelte områder i Regionsapoteket på hjemmesiden:Regionsapoteket Midtjylland.rm.dk

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.