Studentermedhjælper til forskningsenheden for klinisk psykofarmakologi, psykiatrisygehuset slagelse
Er du interesseret i kvalitativ forskning?
Forskningsenheden for Klinisk Psykofarmakologi søger en studentermedhjælper, der interesserer sig for kvalitativ forskning.
Jobbeskrivelse
Som studentermedhjælper vil du arbejde tæt sammen med enhedens øvrige forskere.
Din primære opgave vil være at
Bidrage til at indsamle kvalitative forskningsdata til eksisterende projekter.
Vi søger dig, som
- Trives med selvstændigt arbejde og har lyst til at indgå i en mindre organisation, hvor forskning og tværfagligt samarbejde er i fokus.
- Har grundlæggende erfaring med kvalitative metoder som interviewteknik og deltagerobservation.
- Er i gang med en videregående uddannelse inden for et fagområde med kvalitative forskningstraditioner.
Arbejdstid og fleksibilitet
Arbejdstiden er fleksibel og kan tilpasses dit studieforløb. Løn efter overenskomst.
Ansøgningsfrist: 9. juni 2025
Ansættelsesstart: Hurtigst muligt
Ansøgninger vurderes løbende, og vi kontakter alle ansøgere uanset resultatet.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte ledende overlæge/professor Gesche Jürgens, tlf. 93 56 65 01.
Ansøgning vedlagt CV og eksamensbeviser skal fremsendes elektronisk via nedenstående link "Søg Jobbet".
I henhold til Region Sjællands personalepolitik er det en betingelse for ansættelsen, at der indhentes tilfredsstillende straffeattest (§22). Løn og ansættelsesvilkår finder sted i henhold til gældende overenskomst.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Du bliver en del af Psykiatrien Vest:
Et hospital i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har etableret en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.