Studentermedhjælper ved Retten i Esbjerg - Juridisk Studiejob
Vil du gerne have et studiejob på en spændende arbejdsplads?
Så er du måske Retten i Esbjergs nye studentermedhjælper.
Vi søger en dygtig studentermedhjælper, som kan starte hos os hurtigst muligt og arbejde 7½ -15 timer pr. uge.
Hvem er vi?
Retten i Esbjerg har ca. 65 medarbejdere herunder 3 studentermedhjælpere. Vi behandler civile sager, straffesager, fogedsager, familiesager og skiftesager.
Retten i Esbjerg består af følgende afdelinger:
- retsafdelingen / familieretten
- fogedretten
- skifteretten
- administrationen
Vi kan tilbyde en hverdag med mange faglige udviklingsmuligheder i et godt miljø, hvor vi blandt andet har fokus på videndeling, effektivitet og fælles trivsel, ligesom vi er optaget af at sikre medarbejderne afvekslende og udfordrende arbejdsopgaver. Vi har en aktiv personaleforening, der løbende tilrettelægger arrangementer både i og uden for retsbygningen.
Vi har til huse i en nyere bygning på kanten af den gamle Englandskaj med udsigt ud over havnen og Fanø tæt ved motorvejens slutning og banegården.
Hvad skal du lave?
Du vil primært komme til at arbejde som notar, men det kan også komme på tale at arbejde i andre af rettens afdelinger.
Som studentermedarbejder kommer du til at udføre almindeligt kontorarbejde og deltage i udvalgte dele af sagsbehandlingen. Arbejdet består fortrinsvist i selvstændigt at fungere som notar, når borgere skal oprette testamenter og fremtidsfuldmagter samt sørge for at indscanne allerede oprettede testamenter.
Hvem er du?
Du er en dygtig og engageret jurastuderende, som:
- ønsker at være en del af arbejdet ved Danmarks Domstole
- det vil være fint, hvis du har bestået 1. årsprøve (ikke et krav) og har minimum 1 år tilbage af dine studier,
- er selvstændig, serviceminded og engageret,
- er god til at samarbejde,
- er fleksibel og omstillingsparat
- er god til at kommunikere skriftligt og mundtligt.
- er i besiddelse af et godt humør og ønsker at være en del af en aktiv arbejdsplads i konstant udvikling.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat som timelønnet i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Statsansattes kartel samt organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK).
Din ugentlige arbejdstid vil være 7½ -15 timer. Vi er åbne for drøftelse, hvis du ønsker færre eller flere timer.
Fordelingen af arbejdstiden kan aftales fleksibelt afhængig af dine studier.
Alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen bedes du ringe til retspræsident Helle Fløystrup, tlf.: 4230 3297. Du kan også læse mere om os på vores hjemmeside https://domstol.dk/esbjerg/
Ansøgning
Du sender din ansøgning online via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet gennem processen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen” nederst på siden.
Ud over din ansøgning bedes du vedhæfte CV, relevante eksamenspapirer med karakterer og eventuelle udtalelser.
Vi skal have modtaget din ansøgning i rekrutteringssystemet senest den 17. august 2025, kl. 23:59.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler 19. august 2025.