Studiejob: Eventmedarbejder ved Redux - Affald og Genbrug
Arbejdssted:By- og Fællesforvaltningen, Redux – Affald og Genbrug, Bronzevej 3 og 6, 6000 Kolding
Arbejdstid:Arbejdstiderne er varierende, og der kan også forekomme weekendarbejde i forbindelse med events. Vi forventer, at du selv booker dig på vagterne. Vores events ligger typisk i eftermiddags- og aftentimerne på hverdage samt i dagtimerne i weekenden. Vagter i Re:lab og Skatkammeret er som regel placeret i dagtimerne.
Ansættelsestidspunkt:Ultimo september.
Vil du arbejde med events og formidling?
Gør en bæredygtig forskel: Bliv en del af et stærkt event- og formidlingsteam
Affald og genbrug berører alle borgeres hverdag. Hvis vi skal være endnu bedre til at genbruge og genanvende, skal vi nå ud i alle hjørner og kroge. Derfor søger Redux - Affald og Genbrug løbende nye event- og formidlingsmedhjælpere til holdet, der får budskaber om genbrug og ressourcer ud over rampen til borgere i alle aldre i Kolding Kommune.
Hvad kan vi tilbyde:
Masser af hands on-erfaring med events og kommunikation.
Du vil sætte dit fingeraftryk på Redux’ ansigt udadtil. Og du får indblik og erfaring fra livet i en afdeling, hvor der er fuld fart på både drift og udvikling. Du bliver del af et ungt, kreativt og stærkt eventteam, der har det både godt og sjovt sammen. Vi sørger selvfølgelig for at lære dig op, så du er godt rustet med viden om affald og genbrug.
Så hvad skal jeg lave?
Lidt af hvert! Hver uge er vi i kontakt med mange engagerede borgere gennem vores digitale platforme. Her kan du få lov til at spille en afgørende rolle, når du udvikler og producerer indhold til vores sociale medier. Vi afvikler events, hvor vi laver møbelhacks og uddeler gratis møbler til nye studerende. Vi besvarer spørgsmål om alt fra affaldsbeholdere til haveaffald. Vi udvikler genbrugslege om sortering og bygger formidlingsarealer for mindre haveaffald og mere biodiversitet. Vi opdaterer sorteringsguide og hjemmeside. Vi hjælper til i Skatkammeret, hvor institutioner og virksomheder i Kolding Kommune kan hente overskudsmaterialer.
Funktioner:
Kan du se dig selv i en eller flere af disse ting?
- Afvikle events: fragte, sætte op, pakke ned. Repeat.
- 1:1-dialog med borgere
- Afvikle aktiviteter for børnehaver, skoler og institutioner i formidlingstjenesten Re:lab - og workshops for alle aldre i Bronzehallen.
- Hjælpe med at skabe liv på sociale medier som Instagram, Facebook og andre relevante medier
- Opdatering af sorteringsguide og hjemmeside
- Sortering og bemanding i Skatkammeret
- Bruge hænderne og evner til at bygge møbler og/eller andre dele af rammerne for vores events
- Diverse ad hoc-opgaver
Når du har fået et godt indblik i stort og småt, forventer vi også at trække på din hjælp til borgerhenvendelser og administrative opgaver.
Kvalifikationer:
Kan du genkende dig selv i beskrivelsen her?
Du er miljøbevidst og brænder for at formidle budskaber om bæredygtighed. Derudover er du:
- Udadvendt, smilende og en dygtig kommunikatør
- Opsøgende og serviceminded
- Selvstændig, stabil og ansvarsbevidst
- I besiddelse af kørekort – og ikke bange for at køre en kassebil
Vi forestiller os desuden, at du er dansktalende, bor i Kolding og er i gang med 1. eller 2. semester af din uddannelse.
Vi ønsker altid at sammensætte et team af eventmedarbejdere, der supplerer hinanden godt. Skriv derfor gerne i din ansøgning, hvilken profil (eller hvilke profiler) du ser dig selv som:
- Et strukturmenneske med flair for planlægning og procesoverblik
- En digital formidler med styr på sociale medier, som enten allerede er – eller drømmer om at blive – skarp til at fotografere, filme og videoredigere
- En kreativ materialenørd med hænderne skruet rigtigt på, og som kan se potentialet i at give genbrugsmaterialer nyt liv
Hvem er vi?
Vi er en del af By- og Fællesforvaltningen. Vi er i alt 90 ansatte, som omsætter for 110 mio. kr. om året. Vi drifter fem genbrugspladser og tømmer kommunens 1.500 miljøstationer. Vi sørger for, at det affald, som borgerne afleverer på genbrugspladserne, lander hos de rette virksomheder til genanvendelse.
Om By og Fællesforvaltningen
I By- og Fællesforvaltningen arbejder vi for at styrke og udvikle hele kommunen som en attraktiv bosætnings-, oplevelses- og vækstkommune. Vi vil være et skridt foran og skabe positive forandringer og et ambitiøst fællesskab. Her er højt til loftet, frie rammer og dermed rig lejlighed og plads til din faglige og personlige udvikling.
Om Kolding Kommune
By- og Fællesforvaltningen er én af fire forvaltninger i Kolding Kommune, som i alt beskæftiger omkring 8000 medarbejdere. I Kolding Kommune arbejder vi med afsæt i visionen ”Kolding – sammen designer vi livet” og et mindset, vi kalder Borgerens Centrum, hvor vi på tværs af forvaltninger og faggrænser finder de bedste løsninger sammen med og for borgere, virksomheder og andre samarbejdspartnere.
Løn:I henhold til gældende overenskomst og efter reglerne om Ny Løn.
Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:
Kontakt Eventkoordinator Line K. Larsen på telefon 24 48 28 34 eller Teamleder Helene W. Busch på 25 54 15 44.
Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".
Ansøgningen skal vedlægges relevante uddannelsesbeviser. Ansøgningen skal vedlægges dokumentation for (X år) relevant erfaring
Ansøgningsfrist:
Send din ansøgning og CV senest 21. september 2025.
Ansættelsessamtaler:
Vi afholder samtaler i uge 40 og 41.
Forvent at der vil være opstart med introduktion hurtigst muligt.
Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk