Sygeplejefaglig Koordinator - OK-Fonden Thea
OK-Fondens bo- og behandlingstilbud Thea på Frederiksberg søger en dygtig sygeplejefaglig koordinator med et pædagogisk mindset.
Der er tale om en fast stilling på 37 timer ugentligt. Arbejdstiden vil primært være dagvagter, men der kan forekomme enkelte aftenvagter og weekendvagter, hvis behovet opstår.
Hvem er vi?
OK-Fonden Thea er et socialpsykiatrisk bosted, der har driftsoverenskomst med Frederiksberg Kommune og er godkendt efter servicelovens § 107 og § 108.
Thea ligger centralt på Frederiksberg og rummer 35 boliger. Vi er en del af OK-Fonden og arbejder ud fra det værdigrundlag, at livet skal leves – hele livet. Vores kerneopgave er at yde en støttende boform til mennesker med psykisk sårbarhed, så den enkelte får mulighed for at højne sin livskvalitet. Vi har desuden fokus på at reducere negative følger af psykiske og fysiske helbredsforhold ud fra en helhedsorienteret indsats.
Beboerne på Thea kan have svært ved at begå sig i sociale sammenhænge og have et lettere forbrug af rusmidler og behov for støtte i forhold til dette. Beboerne har, udover psykiatriske og kognitive problemstillinger, et behov for omsorg og pleje af pædagogisk og/eller sundhedsfaglig karakter.
Thea som arbejdsplads
Vi tilbyder et stærkt fællesskab, hvor samarbejdet er i centrum for derved at skabe de bedste betingelser for både beboere og kollegaer.
Vores fælles faglige platform tager udgangspunkt i en anerkendende og motiverende tilgang, herunder en systemisk tilgang samt recovery-orienteret rehabilitering. Vi tror på, at mennesker profiterer af at tage ansvar for eget liv, og at det at kunne mestre eget liv skaber selvværd og livskvalitet. Vores samarbejde med beboerne udspringer derfor fra deres drømme og håb, og vi har fokus på det enkelte menneske.
Du bliver del af et skønt team, hvor du får mulighed for at sætte dit præg på det faglige niveau. Teamet er tværfagligt sammensat, og vi er bl.a. pædagoger, sygeplejersker, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, fysioterapeut, socialrådgivere m.fl.
Vi arbejder med at have en faglig kommunikationsform, da ord skaber virkelighed. Ligeledes har vi fokus på den skriftlige formidling.
Rolle og arbejdsopgaver
Som sygeplejefaglig koordinator vil din rolle bl.a. være at have det sundhedsfaglige overblik samt at koordinere, højne og sikre den sundhedsfaglige indsats, herunder dokumentation i samarbejde med kollegaer og beboere. Desuden skal du være medvirkende til at skabe en god praksis for korrekt medicinhåndtering.
Andre af dine arbejdsopgaver vil være:
- Undervisning/opkvalificering af personale samt sparring
- Udarbejdelse og vedligeholdelse af sundhedsfaglige instrukser
- Koordinering med eksterne sundhedsfaglige samarbejdspartnere – herunder psykiatrisk bostedsteam
- Sikring af kvalitet i sundhedsfaglig dokumentation
- Tilseelse af beboere med forværring eller akutte psykiske og/eller fysiske problemstillinger ved behov
- Deltagelse i sundhedsfagligt netværk i OK-Fonden
Vigtig info
- Ansøgningsfrist er den 9. september 2025 kl. 12:00.
- Stillingen ønskes besat senest den 1. oktober 2025, men gerne før.
- Jobsamtaler afholdes den 15. september 2025.
- Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
- Du kan læse mere om os på www.ok-fonden.dk/thea/
Spørgsmål til stillingerne?
Ring eller skriv til chef Kirsa Lyster Andersen (mobil: 40 75 28 07/e-mail: arnoldmatthewKILYkathy37@hernandez.dkreyes.dkok-fonden.dk).