Talehørekonsulent - PPR Gladsaxe Kommune
PPR, Familie og Rådgivning, Gladsaxe Kommune søger en talehørekonsulent 30-37 timer om ugen med ansættelse 1. oktober 2025 eller hurtigst muligt. Har du lyst til at være en del af et stærkt tværfagligt fællesskab og være med til at gøre en forskel for Gladsaxe Kommunes børn og unge fra et PPR-perspektiv?
Om os
I PPR Gladsaxe bliver du en del af en stor og velfungerende talehøregruppe. Vi gør os umage for at tage godt imod nye medarbejdere, og tilbyder sig blandt andet mentorforløb, sidemandsoplæring og let adgang til sparring og vidensdeling.
PPR Gladsaxe er opdelt i 10 tværfaglige teams, bestående af psykologer, talehørekonsulenter, ergoterapeuter og PPR-konsulenter. Hvert team har en teamleder og en koordinator. PPR’s primære opgave er at kvalificere, motivere og understøtte professionelle såvel som forældre med henblik på at fremme et optimalt lærings- og udviklingsmiljø for børn og unge i kommunens skoler og dagtilbud.
I Gladsaxe arbejder vi i og med ”Deltagelsesmuligheder for alle”, hvor børne-ungerådgiver, familiebehandlere, socialpædagogiske medarbejdere og PPR tværprofessionelt til stede i børnenes læringsmiljøer. Du vil blive tilknyttet et fast tværprofessionelt team og et område. Vi arbejder med at forstærke de almene miljøer, så flere børn og unge får deltagelsesmuligheder i de lokale fællesskaber i børnehus og skole.
Dine arbejdsopgaver vil være at bidrage til stærke sprogmiljøer i både dagtilbud og skoler
- logopædisk undervisning
- praksisnær sparring/vejledning i forhold til sproglige vanskeligheder
- fysisk tilstedeværelse i børnegrupperne og klasserne med fokus på det alment forebyggende arbejde og udvikling af de voksnes pædagogiske kompetencer, hvor din faglighed skal supplere lærerne og pædagogernes didaktiske og pædagogiske faglighed
- specialpædagogisk rådgivning om børn i vanskeligheder, samt vejledning til deres familier, herunder også rådgivning af børn med tale- og høreproblemer
- samarbejde med forældre, lærere og andre fagpersoner for at skabe de bedste rammer for børns udvikling.
- pædagogisk og psykologisk rådgivning til ledelser og ressourcepersoner
- være en del af handleplaner med det fagprofessionelle personale i skoler og børnehuse samt pædagogiske-psykologiske vurderinger i et tværfagligt samarbejde med de øvrige faggrupper
Vi ønsker en kollega, der
- har gå på mod og brænder for det logopædiske arbejde
- har interesse og/eller erfaring med talemotoriske vanskeligheder, men det er ikke et krav
- har et stærkt fokus på at udvikle de sproglige miljøer i børnehuse og skoler og udvikle deltagelsesformer for børn
- har en stærk monofaglighed og er gavmild med at dele og formidle viden
- er villig til at udfordre praksis
- vil være med til udvikle vores fag og metoder i talehøregruppen
- gerne har erfaring fra PPR eller anden relevant kendskab til området
- har en uddannelse som logopæd/audiologopæd, lærer eller pædagog med PD- eller speciallæreruddannelse eller lignende kvalifikationer
Vi tilbyder dig
- at blive forankret i en fagligt stærk og hyggelig faggruppe på 14 talehørekonsulenter
- en mentor, som er faglig koordinator for talehørekonsulenterne
- at få ansvaret for primært en folkeskole og tre børnehuse i et af vores 10 tværfaglige PPR-teams
- at få mulighed for at arbejde med flersprogede børn og familier
- at få mulighed for at være med til at opbygge vores DLD-indsatser på skoleområdet
- at få mulighed for at være en del af vores talemotoriske team herunder vores Oralmotorisk Team, hvor vores dygtige ergoterapeuter også sidder
- en inddragende og løsningsfokuseret arbejdsplads, hvor du kan sætte dit aftryk og bidrage til udvikling og ny praksis
- spændende og varierede arbejdsopgaver med høj grad af frihed og ansvar.
- høj grad af fleksibilitet og mulighed for at tilrettelægge arbejdet hensigtsmæssigt
- en kollegagruppe, hvor der er højt til loftet og en uhøjtidelig omgangsform
- en ledelse, der har tillid til, at alle gør sig umage og yder det bedste i forhold til opgaven
- et særligt tilrettelagt introduktionsforløb
For yderligere oplysninger
Kontakt PPR-teamleder Semail Wanscher på mail danarayjonespeterSEWANSdarryladams@leblanc.dkprice-rivera.dkgladsaxe.dkbaker-west.dk eller telefon 51 15 67 73 eller faglig koordinator for talehørekonsulenterne Henriette Keil på mail henkeismithchristinapmccormickhvasquez@ellison-flores.dkkelly.dkmaldonado-larson.dkgladsaxe.dk eller telefon 24 59 67 60.
Ansøgningsfrist
13. august 2025
Samtalerne vil blive afholdt den 21. august fra 8.00-12.00
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.
Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.