etjob.dk
København kommune Projektkoordinator

Teamkoordinator for Pure-forskningsregistrering - Region Hovedstaden

Vi er placeret på Rigshospitalet og du vil blive en del af Juridisk enhed, som består af 30 medarbejdere, opdelt i 3 teams - Sundhedsjura, Forskningsjura og Medicinsk Bibliotek. Pure-teamet er tilknyttet Medicinsk Bibliotek og består pt. af fire medarbejdere.

Vi søger en koordinator til Pure-teamet, da vi er i proces med at udvikle en regional Pure organisation med flere spændende tiltag i gang, blandt andet ensretning og centralisering af Pure registreringen – derfor har vi brug for en kollega til at løfte drift og udvikling sammen med os.

Om jobbet

Du får en koordinerende rolle for opgaverne i teamet samt ansvaret for organisering og opfølgning af forskningsregistreringen i Pure og opgaverne på Medicinsk Bibliotek. Teamet fordeler i fællesskab opgaverne på området efter interesser og kompetencer og der er plads til, at du byder ind med dine specifikke erfaringer.

Arbejdsopgaver

Teamets opgaver er en bred palet af opgaver inden for forskningsregistrering, blandt andet:

  • Teamkoordinering
  • Kvalitetssikring, fejlhåndtering og oprydning af data i Pure
  • Rapportering fra Pure til brug for bl.a. forskningsevaluering
  • Undervisning og support af Pure brugere og superbrugere
  • Udarbejdelse af vejledningsmateriale og opdatering af intra- og internet
  • Registrering af publikationer
  • Videreudvikling af Pure området
  • Systemadministration

Du får oplæring i opgaverne og selvom det forventes, at du selv er opsøgende, kommer du ikke til at stå alene med opgaven, da der vil være rig mulighed for sparring og hjælp fra både kolleger og systemleverandør.

Om dig

Du har en videregående uddannelse, fx inden for informationsvidenskab, cand. it, bibliotekar DB, cand. scient. bibl. eller anden relevant akademisk uddannelse. Det er vigtigt, at

  • Du har erfaring med Pure
  • Du har lyst til at arbejde med rapportering og dataanalyse
  • Du har god systemforståelse
  • Du arbejder selvstændigt og systematisk og har lyst til komplekse udfordringer
  • Du motiveres af både udviklings- og driftsopgaver
  • Du kommunikerer klart og tydeligt mundtligt og skriftligt
  • Du kan lide at bide dig fast i en opgave og sikre, at den følges til dørs

Det er desuden en fordel, hvis:

  • Du har kendskab til forskningsverdenen
  • Du har erfaring med Excel, statistik og dataanalyse

Vi kan tilbyde

  • et selvstændigt og afvekslende arbejde med mulighed for at udvikle Region Hovedstadens Forskningsportal
  • et fagligt engageret miljø med gode kolleger
  • et arbejde i en organisation, som prioriterer forskning højt

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling (med mulighed for deltid) og løn- og ansættelsesforhold er i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner.

Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere information, kan juridisk chef Berit Schwartz kontaktes på tlf. 2335 5380. I uge 44 og 45 kan informationsspecialist Karine Korsgaard kontaktes på tlf. 3863 2511.

Ansøgning
Send ansøgning sammen med CV og uddannelsesbevis senest 4. november 2025 via linket i opslaget. Vi forventer at holde samtaler løbende.