etjob.dk
København kommune Psykolog

Teamkoordinator i Psykoterapeutisk Klinik, København

Stillingen kan besættes af specialpsykologer, psykologer, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter eller socialrådgivere med en psykoterapeutisk uddannelse.

Stillingen som teamkoordinator er i Team 1 – team for personlighedsforstyrrelse. Behandlingen er organiseret i pakkeforløb og patienterne tilbydes MBT eller DAT til EUP og MBT-MIT til ÆEP i kombinerede gruppe- og individuelle forløb. Teamet er tværfagligt (læger, psykologer, sygeplejersker, ergoterapeuter, socialrådgiver), der alle har terapeutiske forløb individuelt såvel som i gruppe (co-terapeuter i grupper 2 og 2). Alle terapeuter er veluddannede i MBT og/eller DAT og alle indgår i et tæt dagligt samarbejde indenfor og mellem de andre teams. Team 1 har ca. 10 årsværk.

I Psykoterapeutisk klinik tilbydes ambulant behandling til emotionelt ustabil personlighedsstruktur; ængstelig evasiv personlighedsstruktur; depression, PTSD; OCD og angstlidelser, i alt ca. 50 fagpersoner.

Psykoterapeutisk klinik tilbyder en dynamisk og udfordrende arbejdsplads med gode faglige udviklingsmuligheder på et højt niveau, hvor centrets værdigrundlag respekt, faglighed, ansvar og engagement står i forgrunden. Klinikken anvender evidensbaserede psykoterapeutiske metoder indenfor både den psykodynamiske og den kognitiv-adfærdsterapeutiske referenceramme (KAT).

Der er høj grad af faglighed, god stemning og stort sammenhold, fine supervisionsmuligheder og konferencer med plads til drøftelser. Du skal have lyst til at indgå i daglige fælles refleksioner, hvor tvivl, nysgerrighed og forskellig faglighed er i spil.

Arbejdsopgaver

Der ansøges i dette stillingsopslag særligt efter én person med solidt kendskab til behandling af personlighedsforstyrrelser og gerne en af/eller flere af terapiformerne DAT, KAT i gruppe evt, MBT samt erfaring med indledende vurderinger (anamnese og diagnostik) og interesse i drift.

Arbejdsopgaverne på det kliniske, vil primært være:

  • MBT eller DAT til EUP og MBT-MIT til ÆEP i kombinerede gruppe- og individuelle forløb Indledende vurderinger (vurdering og diagnostik før behandling)
  • Behandlingsplanlægning
  • Undervisning, samt udviklings og – forskningsopgaver

Arbejdsopgaverne på det driftsmæssige vil primært være som nedenstående og varetages i samarbejder med klinikkens øvrige koordinatorer, ledelsen og teamets overlæge/speciallæge:

  • Varetagelse af teamets trivsel, udvikling og gennemførsel af organisatoriske indsatser.
  • Varetagelse af driftsmæssige funktioner fx sikre sammenhæng mellem indtagsbudget og ressourcer.
  • Varetagelse af henvisninger, flow, gruppefordeling både patienter og behandlere, samt sikre at UBR og varetagelse af øvrige patientrettede aktiviteter i teamet følger standarderne.
  • Sikre at rammerne for konferencer, teampersonalemøder og supervision overholdes og opfylder deres funktioner.

Derudover er psykologerne tilknyttet psykologgruppen på Psykiatrisk Center København under ledelse af chefpsykolog Neringa Aasdal og må i mindre omfang, deltage i opgaveløsning på Psykiatrisk Center København som helhed (f.eks. supervision, krisesamtaler eller testpsykologiske undersøgelser).

Det daglige arbejde samt løbende undervisning, supervision og personalemøder er i Psykoterapeutisk Klinik, der er beliggende i Nannasgade 28, 2200 København N.

Ønskede kvalifikationer

  • Basisuddannelse på professionsbachelor niveau, eller uddannet psykolog
  • Psykiatrisk og psykoterapeutisk erfaring samt kendskab til personlighedsforstyrrelse
  • Erfaring med DAT eller KAT i gruppe, evt. MBT
  • Erfaring med anamneseoptagelse og kliniske vurderinger (AOP)
  • Gerne uddannelse i DAT eller KAT, evt. MBT
  • Erfaring med eller interesse for drift- og koordinationsfunktioner
  • Evt. erfaring med forskning

Yderligere oplysninger

Afsnitsledende specialpsykolog Shamaiela Anwar mail: michael67robertwagnershamaiela.anwar@johnson-washington.dksims.dkregionh.dk

Cheflæge Birte Smidt: angelabrownbennettandreamary60birte.smidt@simpson.dkregionh.dkescobar-tyler.dk

Løn og vilkår

Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. december 2025 eller efter aftale.

Forud for ansættelse og efter aftale med den udvalgte ansøger, vil der blive indhentet referencer fra tidligere ansættelser jf. regionens retningslinjer.

Du ansættes efter gældende overenskomst og dertilhørende arbejdstidsaftale.

Klinikken har åbent i dagtimerne mandag-fredag.

Som nyansat sygeplejerske bliver du i øvrigt knyttet til et specifikt døgnafsnit, hvor du indgår i vagtarbejdet fredag, lørdag og søndag hver 6. uge. Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven. Det sker i form af et individuelt intro­program, vidensdeling og sparring med kolleger. Og så sker det i form af løbende kompetenceudvikling med afsæt i dine erfaringer og behov.

Ansøgning

Ansøgning inkl. CV og dokumentation for uddannelse stiles til Afsnitsledende specialpsykolog Shamaiela Anwar og sendes online via linket her på siden senest 20 oktober 2025.
Ansættelsessamtaler planlægges afholdt uge 43 og 44.