Teamkoordinator til Hedens Hjemmepleje - Landdistrikter
Teamkoordinator.
Er du den nye teamkoordinator vi mangler?
Vi er fornylig blevet inddelt i teams – Team land og Team by, og vi mangler derfor en teamkoordinator til Team land.
Team land består af ca. 10 ruter, som dækker landdistrikterne i Herning Kommune. Der er ca. 10 faste medarbejder på ruterne og 2 flyvere som dækker deres faste fridage. Medarbejderne er meget selvkørende, kender deres faste ruter og har en tæt og god relation til deres borgere. Du vil få et stort ansvar i at være lyttende til udfordringer, samarbejde med medarbejderne om at få løst disse, og desuden gå forrest i svære situationer.
Du skal være uddannet enten social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske, være fagligt stærk og mestre den skriftlige dokumentation i Cura, og have gode pædagogiske og kommunikative evner så du kan støtte vores medarbejdere i deres udvikling. Det er vigtigt at du er fagligt opdateret og har erfaring med hjemmeplejens kompleksitet og hurtigt omskiftende miljø.
For at få succes i jobbet, skal du trives ved computeren en del af tiden, hvor du arbejder med en række vigtige administrative opgaver, der får hverdagen til at hænge sammen for både borgere og medarbejdere. Du skal herudover være god til at håndtere og samarbejde med vores borgere og samarbejdspartnere både telefonisk og i mødet med dem. Du skal kunne lide at være en stor del af medarbejdernes hverdag, hvilket også indebærer at køre i plejen. For at kunne lede og støtte medarbejderne bedst muligt, er det vigtigt for os, at du har kendskab til borgerne for bedst at kunne hjælpe dem. At indgå i plejen, er ikke en fast del af din hver dag, men vil ske ved akut fravær, stor vækst og/eller i ferie perioder. Du skal ikke være bange for at tage fat, og du skal trives med at være centrum i komplekse situationer, men samtidig være ydmyg og lyttende – og ikke være bange for at tage en beslutning, hvis dette kræves.
Vi er en arbejdsplads med et rigtig godt arbejdsmiljø, flot fremmøde og en uformel omgangstone, hvor alle løfter i flok og ingen spørgsmål er for store eller små.
Dine ansvarsområder i det daglige er blandt andet:
· Planlægning af køreruterne. (Kendskab til CuraPlan og hjemmeplejen er at foretrække)
· Have overblik over borgerne i dine områder.
· Sikre kontinuitet, kompetencer og oplæring på ruterne.
· Have opmærksomhed på forandringer/ændringer hos borgerne, som kræver mere/mindre hjælp og have dialogen med visitationsenheden, tværfaglige samarbejdspartnere samt borgere/pårørende.
· Være sparringspartner i det daglige med teamet.
· Forberede og lede teammøder og tværfaglige møder.
· Opfølgning på borger journaler, så de bliver et hjælpsomt arbejdsredskab i hverdagen.
· Have overblik, struktur og en rolig adfærd.
· Tage telefoner på kontoret, hjælpe din teamkoordinator kollega ved behov.
· Arbejde hver 3 weekend til en start.
Lønpakke efter kvalifikationer, overenskomst med Dansk Erhverv på sosuområdet.
Hvis du har yderlige spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Andreas på 41349948 eller pattersonanthonyamberscottandreasjilljackson@hedenshjemmepleje.dkweber-graves.dkgraham.dk.
Hvis du syntes at denne stilling lyder som noget for dig, så send din ansøgning samt CV til wwalkerandreasfwatkins@odom-villa.dkhedenshjemmepleje.dkmorris.dk
Vi afholder samtaler løbende.