etjob.dk
Skanderborg kommune Kundeservicechef

Teamleder Customer Service hos team.blue - Shared Hosting

Til en nyoprettet stilling søger vi en teamleder, der kan motivere, udvikle og sætte retning for et team på 12 dygtige medarbejdere, som hver dag leverer kundeservice i topklasse.

I team.blue gør vi online forretning simpel.

Vi hjælper vores kunder med at opnå deres forretningspotentiale ved at forbinde dem med resten af verden og tilbyde produkter, der gør det muligt at drive, skalere og sikre deres online forretning.

Gennem vores brands (ScanNet, Curanet, DanDomain og Simply.com) tilbyder vi løsninger inden for bl.a. webhosting, domæner, e-mail, Microsoft 365 og forskellige CMS-systemer.

Teamet du skal lede

Teamets fornemmeste opgave er at sætte sig ind i kundernes it-udfordringer og sørge for, at vi altid har en hurtig svartid og giver svar af høj kvalitet.

Vi er stolte af, at vi:

  • har en månedlig NPS score på mellem 80 og 90

  • tager telefonen inden for 20 sekunder

  • håndterer +10.000 henvendelser pr. måned

  • supporterer +75.000 kunder

  • evner at yde topservice, uanset om kunden er en privatperson, virksomhed eller en stor IT-partner.

I teamet kommer vi med vidt forskellige indgange til jobbet som Supporter, men fælles for os alle er passionen for den gode kundeservice. Vi oversætter IT-sprog til kundesprog – og vi møder folk i øjenhøjde, uanset hvem de er. Du kan læse mere om teamet her.

For at blive en succes skal du være dender

  • tager ansvar for teamets udvikling
  • har blik for både mennesker og mål
  • omsætter strategiske mål til konkrete opgaver, der giver mening for teamet
  • ser forbedringsmuligheder og får dem ført ud i livet
  • forstår hvad det vil sige at have et kommercielt fokus på kundeservice
  • tager operationelt ansvar for sager, som ikke kan løses i teamet
  • er i tæt dialog med organisationen og ledelsesteamet om team.blues generelle udvikling og vækstrejse
  • motiveres af frihed til at tage egne beslutninger og drive projekter i mål.

Du referer til Customer Service Director, Simon Husballe.

Din profil

Der er flere indgange til stillingen, men vi forestiller os, at du:

  • har erfaring fra en lignende rolle
  • er dygtig til at opbygge og lede mennesker
  • evner at være konsekvent og træffe informerede beslutninger
  • bruger data kombineret med personlige observationer, som et dagligt navigations- og ledelsesværktøj
  • har en teknisk baggrund eller interesse, da vores hverdag er centreret omkring IT-produkter
  • er en stærk formidler, der kommunikerer ubesværet og klart såvel mundtligt som skriftligt på både dansk og engelsk
  • trives i en kultur i konstant bevægelse og forandring - nye produkter, processer og prioriteringer er en naturlig del af arbejdet.

Vi tilbyder

  • Fast lønpakke, pensionsordning og sundhedsforsikring

  • 6 ugers ferie, en ekstra fridag samt fri på fødselsdag

  • En fantastisk kantine med morgenmad, frokost, god kaffe og du kan købe aftensmad med hjem, så hverdagen bliver lidt nemmere.

  • Kolleger, der både er skarpe og sjove – og masser af sociale arrangementer: tema-fredagsbarer, løbeklub, LAN-aftener, firma-CS, fredagsarmbånd til Smukfest og juletræshygge for familien.

  • Rabatordninger og medarbejdertilbud som fx eget fitnesscenter og massage.

Er det dig, vi mangler?

Så vil vi meget gerne høre fra dig. Du bedes sende dit CV og ansøgning til os.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Simon Husballe på tlf. 30303148.

  • Arbejdssted: team.blue Denmark A/S, Højvangen 4, 8660 Skanderborg

  • Ansøgningsfrist: 31. august 2025

  • Samtaler forventes primært afviklet i september og oktober

  • Tiltrædelse: 1. december 2025