Teamleder hos Vivabolig i Aalborg
Teamleder til Team 4 hos Vivabolig – er det dig?
Er du en naturlig leder, der får mennesker til at trives og yde deres bedste? Har du styr på bygninger, drift og vedligeholdelse – og kan du lide at have mange bolde i luften? Så kan det være dig, vi leder efter til vores Team 4.
Hos Vivabolig arbejder vi i mindre, selvstændige teams, der tilsammen dækker det meste af Aalborg. Du vil blive en del af Team 4 som primært holder til i området omkring Kærby.
Her får du ansvaret for både den daglige drift, vedligeholdelse og renoveringsopgaver i teamets afdelinger.
Dit primære arbejdssted bliver ejendomskontoret på Gundorfslund i Aalborg, hvor vi har cirka 575 boliger, fordelt på flere adresser.
Vi forestiller os, at du
· er inspirerende, udadvendt og handlekraftig
· kan gå forrest, motivere og udvikle dit team
· har byggeteknisk viden, praktisk og teoretisk
· kan holde overblik over økonomi, vedligeholdelsesplaner og budgetter
· har situationsfornemmelse, empati og en god portion humor
· er stærk i samarbejde – både med kolleger, beboere, håndværkere og samarbejdspartnere
Kendskab til branchen er en fordel, men ikke et krav – det vigtigste er, at du kan og vil tage lederskabet på dig.
Dine opgaver vil blandt andet være
· Planlægge og koordinere ejendomsfunktionærernes arbejde
· Sikre drift og vedligeholdelse af bygninger og anlæg
· Deltage i planlægning af bygge- og renoveringsprojekter
· Have kontakt med beboere, afdelingsbestyrelser og myndigheder
· Håndtere budgetter, regnskaber og tilbud
· Sørge for, at teamet trives og udvikler sig
Vi tilbyder
· En hverdag med masser af ansvar og indflydelse
· Dygtige og engagerede kolleger
· En arbejdsplads med plads til smil og humor
· Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst mellem Faglig Puls og BL – Danmarks Almene Boliger.
Vivabolig er en almen boligorganisation, der opfører, renoverer og administrerer alment boligbyggeri, primært i og omkring Aalborg. Vi er 95 medarbejdere fordelt i administrationen i Kayerødsgade, driften og rengøringen rundt i boligområderne. Vivabolig tilbyder en bred vifte af boliger, tæt/lavt byggeri, en- og tofamiliehuse og rækkehuse til murstensetagebyggerier. Vi har over 4.500 boliglejemål og er dermed en af de største boligorganisationer i Nordjylland. Boligtyperne er fordelt på familieboliger, ældre- og plejeboliger samt ungdomsboliger i 30 boligafdelinger, størstedelen i Aalborg, men også i Vodskov, Vadum, Brovst, Visse, Nøvling, Skørping, Støvring og Klarup.
Læs mere om os på www.vivabolig.dk.