Teamleder i Svejseafdeling hos Hydraflex A/S
Vi er på udkig efter en ny teamleder til vores svejseafdeling. Er du en engageret leder, elle har en drøm om at blive det? Har du en solid viden om svejsning og produktion, og vil du være en del af en virksomhed, hvor faglighed, samarbejde og udvikling går hånd i hånd? Så er det måske dig, vi søger som teamleder til vores svejseafdeling.
Som teamleder får du ansvaret for et team på fire dygtige og erfarne medarbejdere. Afdelingen spiller en central rolle i produktionen, og det er derfor afgørende, at du kan sikre høj kvalitet, effektivitet og godt samarbejde.
Du vil referere direkte til den administrerende direktør og indgå i et tæt samarbejde med de øvrige 2 teamledere for hhv. montage og CNC. Samtidig vil du have ansvaret for at motivere og udvikle dit team, så vi sammen kan nå vores mål.
Dine primære ansvarsområder:
- Daglig ledelse af svejseafdelingen, herunder daglig vejledning og instruktion.
- Svejsning af cylindre, herunder cylindre med 3. parts godkendelse
- Optimering af svejseprocesser.
- Koordinering af eksterne svejseinspektioner.
- Kvalitetssikring af svejse-standarder.
Er det dig, vi søger kan du nikke ja til at:
- du er uddannet klejnsmed eller har en svejseteknisk uddannelser. Vi forventer en faglig dygtig teamleder, der til tider kan ”nørde” lidt i faget,
- du har lyst til en kombineret stilling, hvor over halvdelen af den ugentlige arbejdstid foregår med svejsning og resten med administration, ledelse og optimering af interne processer,
- du har erfaring med ledelse eller lysten og potentialet til at blive en dygtig leder,
- du stiller høje krav til dig selv og andre,
- du har gennemslagskraft, og at du forstår at motivere dine medarbejdere.
Vi tilbyder
Spændende arbejdsopgaver i et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor der lægges vægt på, at den enkelte selv tager ansvar. Gode arbejdsforhold, løn efter overenskomst og en attraktiv lokalaftale, en særdeles god kantineordning, moderne omklædningsfaciliteter, og sundhedsforsikring.
Vores dygtige medarbejdere er hjørnestenen i vores evne til at levere teknisk komplekse løsninger præcis, når de er nødvendige. Hos Hydraflex er vi engagerede i at være samfundsansvarlige. Vi arbejder aktivt for at skabe muligheder for dem, der er ude af arbejdsmarkedet, og vi er dedikerede til at uddanne nye, dygtige medarbejdere for fremtiden.
Ønsker du flere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte administrerende direktør Esben Kristensen på tlf. nr. 28785737.
Stillingen ønskes besatså hurtigt som muligt, og samtaler holdes løbende. Vent derfor ikke for længe med at søge stillingen. Du søger stillingen ved at klikke på "jobbet", udfylde formularen og vedhæfte CV og ansøgning.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Hydraflex A/S er en del af AC Group A/S
AC Group A/S ejer virksomhederne AC Hydraulic A/S, Hydraflex A/S, NH Handling A/S, Anker A/S, AC Motors A/S, og AC Estate A/S. Koncernen beskæftiger godt 230 medarbejdere og har en samlet årlig omsætning på over 500 mio. kr. Eksporten til mere end 50 lande udgør ca. 80 % af omsætningen. Koncernen er 100% danskejet gennem 3 generationer.