etjob.dk
Furesø kommune Teknisk servicemedarbejder

Teknisk Servicemedarbejder - Furesø Kommune

Vi har travlt – og derfor har vi brug for dig!
Grundet naturlig afgang og flere opgaver i afdelingen søger vi nye kollegaer til vores stærke team i Teknisk Drift og Service.

Er du typen, der altid finder en løsning, giver en hånd med til kollegaen, og har hænderne rigtigt skruet på? Har du gåpåmod og lyst til at gøre en forskel – så er det måske dig, vi leder efter.

Om os

Vi er et hold på ca. 30 engagerede kollegaer – både håndværkere og tekniske servicemedarbejdere – som hjælper hinanden på kryds og tværs. Vi står for den systematiske drift og vedligeholdelse af kommunens bygninger og sørger for, at rammerne spiller for vores kunder og kollegaer.

Dine opgaver og profil

Som ny medarbejder hos os får du et job med masser af afveksling, ansvar og mulighed for at præge en afdeling i udvikling.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en håndværksmæssig baggrund
  • Trives med at tage ansvar og følge opgaverne til dørs
  • Er god til at kommunikere – både med kollegaer og brugere
  • Har flair for IT og lyst til at lære vores systemer (Keep Fokus, Main Manager og Office-pakken)
  • Har øje for bygningsvedligehold – også de detaljer, som andre ofte overser
  • Er imødekommende, stabil og går op i at levere kvalitet

Som person er du både selvstændig og en holdspiller. Du kan prioritere dine opgaver, bevare overblikket og møder andre med åbenhed og ordentlighed.

Vi tilbyder

  • Et uformelt og godt arbejdsmiljø med plads til humor
  • Stor frihed under ansvar
  • Stor variation i arbejdsopgaverne
  • Bil til de udgående opgaver
  • Gode og hjælpsomme kollegaer
  • Ansvarsområder tilpasset dine interesser

Praktisk

  • Stillingen er på 37 timer om ugen
  • Løn efter kvalifikationer og overenskomst med FOA
  • Du skal have gyldigt kørekort og kunne fremvise ren straffe- og børneattest

Er du interesseret?
Send din ansøgning til os – vi afholder samtaler løbende, så tøv ikke for længe.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte driftsleder Marie Larsen på tlf.: 72 16 56 42 eller på mail mlaibrewerdaniel63@casey.dkfuresoe.dkthomas.dk

Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.