Teknisk Servicemedarbejder - Skolen ved Nordens Plads
Skolen ved Nordens Plads søger teknisk servicemedarbejder hurtigst muligt og senest 1.10.2025
Skolen ved Nordens Plads er Frederiksberg Kommunes specialskole med omkring 220 børn og unge samt 160 faste medarbejdere.
Stillingen er på 32 timer ugentligt og arbejdstiden ligger i tidsrummet 6.30-17.
Du bliver en del af et teknisk serviceteam på 3, hvor vi hjælper hinanden, men samtidig arbejder selvstændigt med at holde skolen pæn både inde og ude. Du bliver også en del af det administrative/tekniske team, hvor vi er 8 i alt.
Herudover er der et fagligt fællesskab på tværs af skolerne på Frederiksberg.
Opgaverne vil bl.a. være:
- Håndværksmæssige opgaver, herunder også reparationer
- Arbejde med tekniske anlæg
- VVS- og El-relaterede opgaver
- Vedligeholdelse og pleje af udearealer
- Klargøring til møder
- Affaldshåndtering
- Flytning af inventar mv.
Vi forventer at du:
- Har erfaring fra lignende stilling
- Er positiv og god til at arbejde både i team og selvstændigt
- Er mødestabil. Vi ansætter fordi, der er brug for dig i teamet.
- Er serviceminded og med på, at vi har børn med forskellige behov og en masse voksne, der også har brug for hjælp til mangt og meget
- Har evt. en håndværksmæssig baggrund eller har gode håndværksmæssige evner
- Får øje på opgaverne selv og kan få noget fra hånden
- Har almindelige IT-kvalifikationer og kan navigere i vores systemer (oplæring i sær-systemer)
Vi tilbyder dig:
- At blive en del af et stærkt team med dygtige kolleger
- Mangeartede opgaver og en dagligdag, du selv er med til at præge
- Muligheden for at være med til at gøre skoledagen god for både børn og voksne
Ansøgningsfristen er 25.8.2025, kl. 8.00. Samtaler afholdes løbende.
Ansøgning og CV sendes elektronisk og ledsages af evt. uddannelsespapirer, gerne elektronisk billede samt udtalelser fra tidligere ansættelser og andre relevante bilag.
Løn og ansættelse i forhold til forhandlingsberettiget organisations overenskomst.
Der indhentes reference samt straffeattest og børneattest ved ansættelse.
Skolen ved Nordens Plads
Sofus Francks Vænge 32
2000 Frederiksberg
Teknisk Serviceleder: Nikolaj Ammentorp Knudsen, 2898 1004
Administrativ Leder: Bente Maigaard
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.