etjob.dk
Odense kommune Teknisk servicemedarbejder

Teknisk Udvikler ved SDU Biologisk Institut

Er du klar til at udvikle og arbejde med avanceret udstyr?
På Biologisk Instituts forskningsværksted udvikler vi specialløsninger til forskning i absolut særklasse – og vi søger en eller to nye kollegaer, der kan være med til at bygge bro mellem idé og virkelighed.

Du bliver en nøglespiller i et teknisk værksted, hvor vi udvikler, fremstiller og vedligeholder det udstyr, der gør forskningen mulig. Stillingen er tilknyttet to forskningsgrupper med fokus på havmiljøet - hvor du vil bidrage med tekniske løsninger i tæt samarbejde med forskere.

Det er ikke rutinearbejde – her bruger du både hænder og hoved i en hverdag, hvor idéer bliver til virkelighed. Kort sagt: Hvis det ikke findes – så bygger vi det.

Vi har skarpe deadlines, høje ambitioner og en stor faglig stolthed. Og vi har et stærkt team, hvor vi hjælper hinanden og udvikler os sammen.

Dine opgaver

  • Udvikling af specialudstyr i tæt dialog med forskere
  • Vedligeholdelse og fejlfinding på instituttets tekniske udstyr og maskiner
  • Håndtering af komplekse tekniske udfordringer
  • Opbygning og test af prototyper og specialudstyr
  • CAD-tegning og 3D-modellering i Inventor
  • CAM-programmering i Edgecam
  • CNC-bearbejdning (drejning og fræsning) på vores egne maskiner

Vi leder efter dig, der

  • Har en relevant teknisk baggrund eller uddannelse
  • Arbejder selvstændigt, målrettet og bevarer overblikket – også når det går stærkt
  • Er løsningsorienteret og tænker praktisk, når opgaverne er komplekse
  • Er nysgerrig på udvikling og ikke bange for at prøve nye ting
  • Har solid erfaring med Inventor og Edgecam
  • Tager personligt ansvar for dine opgaver og sørger for at opgaverne bliver løst til tiden

Vi tilbyder

  • En 2-årig fuldtidsansættelse med mulighed for forlængelse på et travlt og teknisk stærkt værksted samt en 1-årig fuldtidsstilling også med mulighed for forlængelse
  • Spændende og meningsfulde opgaver i tæt samarbejde med førende forskere
  • Adgang til moderne maskiner som HAAS ST10Y, DMG 5-akset og DMG simultan
  • Flextid, betalt frokostpause og andre personalegoder
  • Et arbejdsmiljø med stor frihed under ansvar – og masser af teknisk nørderi

Du bliver en del af Biologisk Institut på Syddansk Universitet (SDU), hvor din indsats er afgørende for, at forskningen lykkes. Biologisk Institut er en international arbejdsplads, og vi forventer, at du er komfortabel med, at kommunikationen med forskerne ofte foregår på engelsk. Du kan læse mere om instituttet her: https://www.sdu.dk/da/om-sdu/institutter-centre/i_biologi.

For yderligere oplysninger om stillingen kontakt teamleder Morten A. Kieler, kielerraydaniellbaileygravesdouglas@biology.sdu.dkmartin.dkgross.dk.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation.

Tjenestested: Odense

Er du interesseret i stillingen, skal du sende en elektronisk ansøgning. Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.

Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF-format. Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.

Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.