etjob.dk
Frederiksberg kommune It-kvalitetsmedarbejder

Test Manager - SAP S/4HANA Konvertering hos UFST

Kunne du tænke dig en rolle, hvor din faglighed og metoder bidrager til løsningen af it-projekter med høj samfundsrelevans? Og vil du med støtte fra dygtige projektdeltagere tage ansvaret for kvalitetssikring og test-indsatsen på komplekse projekter med stor variation i opgaverne? Det får du mulighed for hos os!

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST) har ansvaret for udvikling og drift af en portefølje af it-systemer og dataløsninger i Skatteministeriets koncern. Vores SAP-systemer skal i de kommende år migreres til en moderne S/4HANA-platform, og du vil være med fra starten og sætte retning på kvalitetssikringen ved konverteringen. Test er helt centralt i den sammenhæng, da systemerne understøtter samfunds- og forretningskritiske processer og funktioner herunder bl.a. statsregnskabet og ERP-løsninger i Skatteministeriets koncern.

Din nye dagligdag og primære opgaver
Du bliver ansat i et kontor, som har til formål at gennemføre konverteringen af Skatteforvaltningens SAP-systemer til SAP S/4HANA. Du sparrer med kolleger, som har solid erfaring indenfor deres fagområder og er bl.a. arkitekter, projektledere, QA og projektkonsulenter. Herudover indhenter og deler du faglig viden med test managers på tværs af organisationen, og du samarbejder bredt internt i UFST, hos leverandører samt i Skattestyrelsen, hvor de fleste SAP-systemer er forankret. Dine primære opgaver er:

  • Udarbejdelse af test-strategier for SAP S/4HANA-konverteringsprojekterne
  • Faglig ledelse af test-indsatsen herunder test-eksekveringen i samarbejde med fagstyrelser
  • Bidrage til udbud og leverandørevalueringer ifm. konverteringsopgaven
  • Udarbejde testplaner, produktrisikoanalyse samt arbejde med design, data og eksekvering af test
  • Analysere og formulere testkrav til leverandører, følge op og reviewe leverancer samt sparre med leverandører om testdesign
  • Analysere behov for testdata til eksekvering af testcases.

Vi tilbyder dig
En spændende rolle sammen med dygtige kolleger i en af Danmarks største digitale transformationer. I kontoret SAP Transition får du mulighed for at arbejde med test af S/4HANA – også hvis du ikke har erfaring fra S/4HANA endnu. Det betyder stort fokus på både faglig og personlig udvikling. Du kommer med fra starten i et flerårigt og ambitiøst projekt, hvor du bliver en del af fagområdet ERP og Transition, der driver både Skatteforvaltningens overgang til S/4HANA og den løbende udvikling af SAP-platformen.

Din profil
Du har erfaring som test manager, eventuelt også fra SAP-platformen. Du holder af testplanlægning og samarbejde med leverandører, og du arbejder med risikobaseret test og formår at omsætte forretningskrav til konkrete testcases. Desuden har du kompetencer inden for testrapportering og defect management, hvilket sikrer høj kvalitet og effektiv opfølgning i testprocessen.

Du trives med komplekse udfordringer og formår sammen med os at finde robuste løsninger. Med vedholdenhed motiverer du dine kolleger omkring test og kvalitetssikring, og det falder dig naturligt at kommunikere klart, tage ansvar og navigere i en politisk styret organisation med mange interessenter.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send en ansøgning, CV, eksamenspapirer og eventuelt yderligere materiale via linket ”Søg stillingen” senest den 20. oktober 2025. Stillingen er til tiltrædelse snarest muligt. Vi afholder samtaler løbende. Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Morten Hjarnaa, kontorchef for SAP Transition på telefon 72 37 57 50.

Vi forventer at benytte personprofilanalyse og logisk test i rekrutteringsprocessen, og der vil forud for ansættelse blive indhentet straffeattest.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Udviklings- og Forenklingsstyrelsens adresse på Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.