etjob.dk
Aarhus kommune It-kvalitetsmedarbejder

Tester til National Sundhedsinfrastruktur - Region Midtjylland

Vil du være med til at kvalitetssikre den nationale IT-infrastruktur til understøttelse af hjemmebehandling – i daglig tale kaldet FUT-Infrastruktur? Vi søger en grundig og struktureret tester, der har lyst til at arbejde med manuel test og forvaltning af vores administrative løsning, KAM, som understøtter de øvrige løsninger i FUT-Infrastrukturen.

Du får en central rolle i vores team, hvor kvalitet, samarbejde og struktur er i fokus. Sammen med vores Test Manager bliver du ansvarlig for at udarbejde testcases i forbindelse med nye funktioner og fejlrettelser, ligesom du er med til at vedligeholde og opdatere regressionstest.

Din hverdag kommer primært til at bestå af manuel test af KAM, hvor du især skal udføre regressionstest på eksisterende funktioner og i mindre grad teste nye funktioner.

Ud over testopgaverne bliver du en vigtig del af forvaltningen af KAM. Det betyder, at du både udarbejder og vedligeholder vejledninger til slutbrugerne, introducerer løsningen til nye projekter og sikrer, at den bliver brugt bedst muligt i praksis. Du kommer også til at facilitere møder med brugerrepræsentanter, omsætte deres ønsker og behov til konkrete krav og deltage i prioriteringen af disse. Her får du en vigtig rolle i at skabe gode rammer for dialog og samarbejde.

Dine primære opgaver er at:

  • Test-opgaver
  • Indrapportere og afklare fejl
  • Udarbejde vejledninger
  • Facilitere brugergrupper.

Den kollega, vi søger
Det ér vigtigt, at du er struktureret og grundigt og trives i en hverdag med gentagende testopgaver. Du har et skarpt blik for, hvordan it-løsninger hænger sammen og kan sætte dig ind et systems funktioner og afhængigheder - og du kan stille spørgsmål og samarbejder godt med leverandører, teamet og brugerne for at afklare fejl og krav.
Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med manuel test og testdesign
  • Kendskab til udarbejdelsen af krav
  • Er god til at formidle på dansk – både skriftligt og mundtligt
  • Det er et plus hvis du er ISTQB Foundation certificeret.

Velkommen til Fællesoffentlige Produkter
I området Fællesoffentlige Produkter får du 22 dygtige kolleger, der gerne vil udfordres fagligt. Vi har en uformel omgangstone og et miljø, hvor der også er plads til det gode humør. Vi håber derfor, at du også er en rigtig god kollega, der kan og vil bidrage til gode arbejdsdage og godt fællesskab.

Digitalisering og It i Region Midtjylland er med sine mere end 600 kolleger blandt landets største. Men selvom vi er en stor og kompleks organisation, er der fokus på dig som medarbejder. Trivsel og arbejdsglæde er nøgleord i hverdagen, hvor du oplever ordnede forhold med en 37 timers arbejdsuge og betalt frokostpause.

For os er det vigtigt, at du har tid til et liv ved siden af dit arbejde, samtidig med at vi lægger stor vægt på, at du kan udvikle dig i dit job. Vi arbejder derfor også med løbende udviklingssamtaler og jævnlige 1:1-samtaler med din leder, så I hele tiden har fokus på din trivsel og udvikling.

Digital Sundhed Danmark
Som led i Sundhedsreformen forventes forvaltningen af FUT at overgå til den nationale organisation Digital Sundhed Danmark i januar 2027. Det er en fællesoffentlig organisation, der skal samle styringen af digitale løsninger og infrastrukturer i sundhedsvæsenet. Vi forventer, at FUT-forvaltningen fra januar 2027 får tjenestested i Aalborg, men med mulighed for at arbejde fra Aarhus i overgangsperioden.

Er det dig, vi hører fra?
Vi glæder os til at læse din ansøgning, som du skal sende senest d. 26. Oktober 2025. Vi forventer at holde første samtalerunde den 4. november, og hvis du går videre til anden samtalerunde den 10. november, må du forvente at deltage i en personlighedstest.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Fællesoffentlige Produkter Winnie Mortensen Hvam på mail wihvamnguyendanielalexandermoore@griffin.dksimon-bowman.dkrm.dk eller tlf. +45 3059 5775.

Digitalisering og It. Sammen om den digitale transformation - vi gør det nemmere at være ansat og bedre at være borger i Region Midtjylland.

Vi er én af landets største, selvstændige afdelinger, som arbejder med digitalisering og it. Vi er over 600 ansatte, som hver dag går på arbejde for at understøtte vores 36.000 brugere med innovative teknologiske løsninger, stabil drift og kvalificeret support på alle årets dage - døgnet rundt.

Vi er ikke en traditionel it-afdeling. Vores mål er at være en proaktiv samskaber af brugernære digitale løsninger, som går forrest i den digitale udvikling. Vi stræber efter at fremme meningsfuld innovation og sammenhængende digitale sundhedsoplevelser, der styrker, udvikler og understøtter fremtidens sundhedsvæsen på tværs af sektorer - samtidig med at vi sikrer robust drift og god support til alle vores brugere. Digitalisering og It er hvor innovation og service mødes for at skabe en bedre og mere sammenhængende fremtid for et sundhedsvæsen i verdensklasse.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde hos os på vores karriereside eller få et indblik i vores hverdag på LinkedIn. Du kan også læse regionens digitaliseringsstrategi, som bygger på udvikling af digitale løsninger på patienternes og borgernes præmisser.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.