Tilkaldevikar til børn med autisme hos DUOS
Vil du være en tryg og tydelig støtte for en pige, der gerne vil meget, men har brug for din hjælp til at finde ro og retning?
Om opgaven
Som tilkaldevikar bliver du støtte for en aktiv og snakkesalig pige på 9 år, der har infantil autisme og trives bedst i trygge rammer med genkendelighed og struktur. Hun går i skole hver dag og elsker kreative aktiviteter, brætspil og gåture i skoven. Hun er impulsstyret og har brug for tydelig guidning, da hun ofte gerne vil mange ting på én gang.
Pigen profiterer af det, man kalder stilladsering – altså at du hjælper hende med at overskue og gennemføre opgaver ved at dele dem op i mindre trin og støtte hende roligt gennem hvert skridt. Hun ved ikke selv, at hun har en diagnose, og det er vigtigt, at du møder hende med respekt og en anerkendende tilgang.
Din opgave bliver at skabe ro og forudsigelighed i samværet, samtidig med at I laver lystbetonede aktiviteter som fx kreative projekter, små ture eller let madlavning. Der kan også være behov for støtte til personlig pleje, fx bad og vejledning i forhold til blebuks, som hun bruger om natten.
Der er kat i hjemmet.
Om dig
Du er tydelig, rolig og rummelig i din tilgang og har gerne erfaring med autisme og det at arbejde i private hjem. Du behøver ikke være pædagog, men du skal være vant til at arbejde struktureret og nærværende med børn med særlige behov. Du kommunikerer klart og tilpasser dig situationen med tålmodighed og overblik.
Der kræves ikke kørekort eller bil, men det er en fordel, da hjemmet ligger langt fra offentlig transport.
Arbejdstid
Du tilknyttes som tilkaldevikar og dækker vagter af 4 timers varighed efter behov. Der er derfor ikke et fast timetal tilknyttet stillingen.
Vagterne ligger på følgende tidspunkter, og du skal kunne træde til ved fx sygdom, ferie og andet fravær:
I sommerferien
– Mandag, onsdag og fredag kl. 11.00–15.00
– Eller mandag, onsdag og fredag kl. 16.00–20.00
Uden for ferieperioder
– Mandag og fredag kl. 16.00–20.00
Der kan også forekomme enkelte weekendvagter ved særlige lejligheder.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Anika Christensen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk
Job ID: 176994