Tilkaldevikar til Kantiner i Ringkøbing-Skjern Kommune
Er du serviceminded og fleksibel og kunne du tænke dig en stilling som tilkaldevikar?
Så er det måske dig, vi søger til at indgå i afdelingen, der drifter Ringkøbing-Skjern Kommunes 5 kantiner i administrationsbygningerne i Ringkøbing, Skjern og Videbæk.
Arbejdsopgaverne vil være:
- Anretning af mødeforplejninger
- Klargøre det daglige frokosttilbud til personalet
- Holde opfyldt og afryddet i kantineområdet, så der er et godt miljø og en god atmosfære
- Håndtere bestilling af mødeforplejning og frokostordning
Vi forventer, at du:
- kan varetage ovenstående opgaver
- er serviceminded og imødekommende
- har hygiejnebevis eller er villig til at få det før opstart
- kan håndtere IT i forbindelse med bookingsystem samt bestilling af varer
- kan arbejde selvstændigt, da du ofte vil være selv om opgaverne på den enkelte lokation
- kan have flere bolde i luften
- kan arbejde i selvstyrende team, hvor I sammen koordinerer opgaver og arbejdstider
Timetallet vil være efter behov, da stillingen er til dækning ved det faste personales fravær. Der garanteres ikke timer hver uge.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du rette henvendelse til kantineleder på Servicecenter Skjern, Rikke Christensen, på tlf. 99 74 16 06 eller kantineleder på Rådhuset Ringkøbing, Britta Dyrby på tlf. 99 74 16 93.
Ansøgningsfristen er den 5. oktober 2025.
Ansættelsessamtaler afholdes den 10. oktober 2025.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.
Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.
Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource
Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.
Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.
Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.