Timelønnet Afløser til Revas Affaldscenter i Viborg
Vores trofaste medarbejder, med mere end 31 års ansættelse ved Revas, Viborg Kommune har valgt at gå på pension.
Vi søger derfor en maskinfører som timelønnet afløser til vores affaldscenter, som har erfaring i brug af diverse entreprenørmaskiner.
Om dig:
- Du kan arbejde selvstændig og kan lide en afvekslende arbejdsdag
- Du er udadvendt, serviceorienteret, omhyggelig og ansvarsfuld,
- Du har interesse for at forbedre miljøet og genanvende affald
- Du motiveres af at bidrage til udvikling og optimering af din arbejdsplads
- Du er fleksibel, imødekommende, positiv og en god kollega.
- Du er måske pensionist, efterlønner eller noget helt tredje.
Jobbet omfatter:
- Maskinføreropgaver med gummiged, gravemaskine og lastbil (pladsbil uden plader)
- Modtagelse, anvisning og håndtering af affald/ressourcer på affaldscentret
- Afløsning/assistance ved andre opgaver, herunder forefaldende arbejde på vores forskellige lokationer.
Vi tilbyder:
- En nyere maskinpark
- Indflydelse på egne arbejdsopgaver
- Planlægning og udførelse af opgaverne i tæt samarbejde med kollegaer
- Et mindre team med gode kollegaer
- Stillingen er som timelønnet afløser, løn – og ansættelsesvilkår i.h.t. lokal arbejdstidsaftale og gældende overenskomst(3F), herunder aftale om Ny Løn
Kvalifikationer:
- Erfaring i kørsel med entreprenør/landbrugsmaskiner
- Kørekort B som minimum
- Et basalt kendskab til it-programmer (Microsoft Office-pakken).
- Læse, skrive og tale dansk
Vi vægter det kollegiale samarbejde højt og er en virksomhed præget af et uformelt og frit arbejdsmiljø med plads til nye ideer og tanker. Vidensdeling og fælles mål er centrale elementer i vores indgangsvinkel til arbejdet.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Vi afholder ansættelsessamtaler løbende.
For spørgsmål til jobbet kan du kontakte driftsleder Mikael Løvschall på telefon: 30 21 28 24.
Revas er Viborg Kommunes affaldsselskab, hvor vi drifter og administrerer indsamling af dagrenovation, samt genanvendelige materialer i Viborg Kommune. Endvidere driver Revas et affaldscenter, et omlastecenter og 6 genbrugsstationer placeret i byerne Viborg, Ørum, Stoholm, Karup, Bjerringbro og Møldrup. Vi beskæftiger i øjeblikket 46 medarbejdere.