etjob.dk
København kommune Handicaphjælper

To medarbejdere søges til et kært søskendepar

Vi søger to omsorgsfulde og stabile medarbejdere, der sammen kan danne et trygt og hyggeligt team for to skønne piger på 6 og 3 år i Herlev. Hvis du har lyst til at være en vigtig voksen, som pigerne kan knytte sig til, og kan arbejde tæt sammen med en kollega, så læs videre!

Om pigerne og dine opgaver

De to piger har autisme og trives bedst med faste rammer og nærværende voksne omkring sig. Den 6-årige pige har også ADHD. Hun elsker alt om kongehuset, prinsesser, sang, musik og leg, men har brug for støtte til at regulere sin energi og opmærksomhed, da hun ikke selv siger til eller fra. Den 3-årige pige er mere rolig, kreativ og kan selv sige til og fra. Hun elsker dyr, at male og danse.

Din opgave bliver at være en nær og tryg voksen, som kan hygge, lege og støtte pigerne. Du hjælper med at anrette og tilbyde frokost, og efterfølgende ligger pigerne sig til ro med iPad og hvile. Den yngste kan ligge alene, mens den ældste har brug for, at du er hos hende. Stillingen inkluderer også personlig pleje.

Arbejdstid

  • Hver anden lørdag kl. 9:00–15:15
  • Begge medarbejdere skal kunne samme weekend

Hvem er du?

  • Du er stabil og har fysik til at følge med i pigernes aktiviteter.
  • Du har erfaring med eller lyst til at lære om autisme og ADHD
  • Du er pædagog, pædagogstuderende eller ufaglært med interesse og indsigt i målgruppen
  • Du er tålmodig, omsorgsfuld og kan indgå i et tæt samarbejde med din kollega

Vi tilbyder

Du bliver en del af en ambitiøs virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Aase Petersen  på tlf. 36344990.

Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ - DUOS

Vi er mennesker, der hjælper mennesker

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk

Job ID: 176218