etjob.dk
Ishøj kommune Driftsplanlægger

Tovholder og Indsatsmedarbejder - Ishøj Kommune

Kom og vær med til at gøre en forskel for ledige borgere - og samtidig sikre, at nytteindsatsen i Ishøj Kommune fungerer i praksis?

Vi søger en tovholder og en indsatsmedarbejder til nytteindsatsen på vores materielgård

I Ishøj Kommune tror vi på, at alle har et potentiale. Derfor leder vi efter to engagerede kolleger, der brænder for at støtte borgere på deres vej mod arbejdsmarkedet – og som samtidig kan sikre en velfungerende hverdag i nytteindsatsen, herunder særligt tilrettelagte nytteopgaver for borgere omfattet af arbejdspligten.

Om stillingerne

Tovholderen får en central rolle i den daglige drift og planlægningen af nytteopgaverne. Du bliver bindeleddet mellem Materielgårdens drift og beskæftigelsesindsatsen, og du sikrer, at relevante opgaver bliver identificeret, tilrettelagt og udført i fællesskab med borgerne.

Indsatsmedarbejderen får ansvaret for en særligt tilrettelagt indsats for borgere, der står langt fra arbejdsmarkedet. Her handler det om at skabe motivation, støtte borgerne i at tage skridtet videre – og hjælpe dem til at få lyst til (og mod på) ordinære løntimer.

Begge funktioner er placeret på materielgården, hvorfra opgaver organiseres og udføres i tæt samarbejde med borgerne.

For begge stillinger gælder det at du skal:

  • Arbejde tæt sammen med nytteindsatskoordinatoren og øvrige kollegaer i nytteindsatsteamet
  • Tage imod borgere og igangsætte daglige arbejdsopgaver
  • Indgå aktivt i den praktiske drift i samarbejde med borgere og driftsledere
  • Skabe struktur og klarhed i borgernes forløb – og møde dem med tydelighed, respekt og forventninger
  • Understøtte borgernes progression, jobsøgning og beskæftigelsesmål
  • Opsøge og etablere praktikker eller lønnede timer
  • Bidrage til løbende udvikling og tilpasning af indsatsen, så vi både lever op til lovgivningen og imødekommer borgernes behov

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med at arbejde med udsatte borgere og kendskab til beskæftigelsesområdet
  • Er god til at opbygge relationer, skabe struktur og bevare overblikket i en travl og praktisk hverdag
  • Har en praktisk tilgang og trives med at være tæt på den daglige drift
  • Er tydelig og konsekvent i din kommunikation – og kan motivere borgere med forskellige forudsætninger
  • Har forståelse for og kan arbejde inden for de rammer, som lovgivningen sætter

Vi tilbyder dig:

  • En meningsfuld stilling, hvor du er med til at gøre en konkret forskel i borgeres liv
  • En arbejdsplads med høj faglighed, gode kolleger og fokus på samarbejde
  • En varieret hverdag, hvor du både har ansvar og handlefrihed
  • Et fleksibelt arbejdsmiljø, hvor vi lægger vægt på balance mellem arbejde og fritid
  • Mulighed for at præge en vigtig indsats og bringe både dine praktiske og relationelle kompetencer i spil

Bliv en del af fællesskabet i nytteindsatsteamet

Du bliver en del af et engageret team med stort fokus på faglighed, tværfagligt samarbejde og udvikling. Vi arbejder målrettet for at skabe realistiske og meningsfulde forløb for vores borgere – med en tro på, at det betaler sig at investere i mennesker.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Teamleder for interne indsatser Anne Louise Esbensen: 51 43 18 71

Nytteindsatskoordinator Sanni Eiberg: 24 49 18 33

Ansøgningsfrist: 3.september 2025

Tiltrædelse: 1. november 2025

Samtaler forventes afholdt i uge 37