etjob.dk
Sønderborg kommune Værktøjsmager

Værktøjsvedligeholder hos Steel Products DFT A/S

Er du faglært maskinarbejder, industritekniker, værktøjsmager eller har erfaring fra værktøjsvedligehold? Så har vi lige jobbet til dig.

CAREER | a JKS company søger på vegne af Steel Products DFT A/S en ny kollega til vedligehold af forskellige værktøjer inden for koldformningsprocesser, flydepresning, stansning, dybtræk og pladebearbejdning sammen med produktionsteamet i Nordborg.

De får et alsidigt og selvstændigt job med både praktiske opgaver i værkstedet, samarbejde på tværs af afdelinger og mulighed for at være med i nye projekter.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Klargøring og vedligehold af stanse-, dreje-, bukke- og fræseværktøjer

  • Udskiftning af sliddele, tilpasning og slibning af værktøj

  • Test og indkøring af nye produkter

  • Fejlfinding i samarbejde med operatører, opstillere og konstruktører

  • Lagerstyring og indkøb af reservedele

  • Back-up for andre afdelinger og deltagelse i projekter med produktionsteknisk afdeling

Du skal ikke kunne konstruere værktøj, men det er vigtigt, at du har god tegningsforståelse. Erfaring med slibning, drejning og fræsning er en fordel – og vi ser gerne, at du har prøvet kræfter med værktøjer i metalindustrien.

Vi forestiller os, at du:

  • Er faglært maskinarbejder, industritekniker eller værktøjsmager – eller har opnået tilsvarende erfaring og har lyst til at udvikle dig videre

  • Er selvstændig, fleksibel og kvalitetsbevidst

  • Har en løsningsorienteret tilgang til opgaverne og bidrager med godt værkstedshumør

Vi tilbyder:

  • Et selvstændigt job med stor indflydelse på din hverdag

  • Frihed under ansvar og mulighed for videreuddannelse

  • Løn efter kvalifikationer, DI-overenskomst

  • Erfarne kollegaer med mange års anciennitet

  • Godt arbejdsmiljø med sidemandsoplæring

AnsøgningCAREER | a JKS company er ansvarlig for rekrutteringsprocessen, og er du interesseret i at søge denne spændende stilling, bedes du sende din ansøgning og CV via linket. Vi inviterer løbende kandidater til samtale, og du må derfor meget gerne sende din ansøgning allerede i dag. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Heidi Schmidt Degermann på tlf. + 45 61630776.