etjob.dk
Holbæk kommune Pædagog

Vågne Nattevagter - Kvistholm Ungehjem, Mørkøv

To vågne nattevagter søges til nyt specialiseret ungehjem – Kvistholm Ungehjem i Mørkøv

Vil du være med til at skabe tryghed og stabilitet for unge i de stille nattetimer? Har du erfaring med eller interesse for at arbejde med udsatte unge eller erfaring som vågen nattevagt, og trives du med ansvar og ro i nattevagten? Så er du måske den nattevagt, vi søger til vores nyåbnede specialiserede tilbud, Kvistholm Ungehjem.

Kvistholm Ungehjem er et specialiseret tilbud for unge i alderen 12-17 år (op til 23 år) med komplekse udfordringer, som er indskrevet i henhold til §§ 43 og 107. Vi tilbyder et trygt og struktureret miljø, hvor vores mål er at støtte de unge i deres udvikling af selvstændighed, sociale færdigheder og følelsesmæssig balance.

Som vågen nattevagt på Kvistholm Ungehjem vil du spille en central rolle i at skabe en stabil og udviklende hverdag for unge, der har oplevet omsorgssvigt, misbrug, traumer og følelsesmæssige udfordringer.

Om Kvistholm Ungehjem

Kvistholm Ungehjem åbner d. 1. november 2025 og er et specialiseret tilbud til unge mellem 12 og 17 år (op til 23 år) med komplekse sociale og følelsesmæssige udfordringer. De unge er indskrevet efter §§ 43 og 107. Vores mål er at skabe et trygt, struktureret og udviklende miljø, hvor de unge kan opnå større selvstændighed og trivsel.

Om nattevagtsstillingen

Som vågen nattevagt bliver du en nøgleperson i at sikre ro, tryghed og stabilitet for de unge i nattetimerne. Du arbejder tæt sammen med en kollega, da der altid er to vågne nattevagter på arbejde samtidig. I nattetimerne monitorerer du huset, håndterer evt. utryghed eller uro hos de unge, dokumenterer hændelser og skaber struktur for en god overgang til dagen.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

·       Skabe tryghed og ro i natten og være til stede, hvis de unge har behov for støtte og omsorgssamtaler.

·       Observere og dokumentere de unges trivsel og natlige hændelser. Der kan i visse perioder være behov for              natlige tilsyn hos udvalgte unge.

·       Sikre overlevering til dagpersonalet ved vagtens afslutning.

·       Forebygge og håndtere uro eller konflikter med ro, nærvær og pædagogisk tilgang – bl.a. med metoder                som Low Arousal og traumebevidst pædagogik.

·       Medicin som består af udlevering af pn-medicin.

·       Praktiske opgaver såsom rengøring og andet, der findes relevant og som ikke er støjende.

Vi søger en kollega, der:

·       Enten er uddannet pædagog, sygeplejerske, social- og sundhedsassistent eller har solid erfaring som vågen              nattevagt.

·       Har erfaring med eller interesse for arbejde med unge med komplekse udfordringer, herunder traumer,                      tilknytningsforstyrrelser, ADHD eller misbrug.

·       Har en rolig, ansvarlig og struktureret tilgang, og kan skabe tryghed og overblik – også i pressede situationer.

·       Har pædagogisk viden og vil arbejde metodisk med fx Low Arousal og TBT.

·       Er vant til at arbejde selvstændigt, men også er modtagelig for faglig sparring fra dygtige og engagerede                  kollegaer.

·       Har forståelse for, at nattetimerne er en vigtig del af de unges døgnrytme og trivsel.

Vi tilbyder:

·     En fast nattevagtsstilling i et nyt, men erfarent og engageret team, hvor du er med fra starten.

·     En arbejdsplads med fokus på faglig udvikling, supervision og trygt arbejdsmiljø.

·     Mulighed for at præge rammerne og kulturen i et nyt tilbud fra dag ét.

·     Efteruddannelse og løbende faglig opkvalificering.

·     Introduktion efter behov, herunder til medicinhåndtering.

Ansættelsesvilkår

Løn forhandles individuelt efter erfaring og kvalifikationer. Vi gør opmærksom på, at vi indhenter referencer samt straffe- og børneattest i forbindelse med ansættelserne.

Ansættelse vil være fra den 1. november 2025. Arbejdstiden er fordelt i rul af 7/7, hvor du enten kommer til at arbejde i lige eller ulige uger.

Din arbejdstid tid vil ligge i tidsrummet kl. 23.00-07.15.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål vedrørende stillingen eller har du lyst til at besøge ungehjemmet, er du velkommen til at ringe til tilbudsleder Fadi Duri på 60 24 44 14 og på mail. nathan21kontaktcruzchristian@gonzalez-martinez.dksmith.dkkvistholmung.dknelson.dk

Send os din ansøgning, CV samt dokumentation for gennemført uddannelse.

Ansøgningsfrist: 21. september 2025
Vi afholder samtaler løbende.