Vi søger en personalekonsulent med erfaring i metalbranchen i Aarhus
INTERNT – Vi søger en personalekonsulent med erfaring i metalbranchen i Aarhus
Hos BECH Personale leder vi efter dig, der har lyst til at bruge din faglige baggrund og branchekendskab til noget nyt. Måske har du arbejdet som klejnsmed, maskinarbejder eller montør – og nu er du klar til at bruge dine evner til at spotte dygtige kandidater og matche dem med de rigtige virksomheder.
Du bliver en del af et dedikeret rekrutteringsteam, hvor vi hjælper virksomheder i bygge- og metalbranchen med at finde deres næste medarbejder. Du kommer tæt på både kunder og kandidater – og får en hverdag med masser af kontakt, ansvar og afveksling.
Det kommer du til at lave
- Søge og tiltrække dygtige faglærte og ufaglærte kandidater indenfor metalbranchen
- Afholde samtaler, vurdere kompetencer og finde det rette match
- Udvikle og vedligeholde samarbejder med virksomheder i branchen
- Arbejde med search af kandidater
- Besøge kunder og få indsigt i deres behov og kultur.
Det håber vi, du kan
- Du har erfaring med rekruttering, salg eller kundekontakt – eller mod på at lære det
- Du kender til bygge- eller metalbranchen – gerne med en håndværksmæssig baggrund
- Du trives i en hverdag med fart på og mange kontakter
- Du er udadvendt, struktureret og har blik for både mennesker og forretning
- Du har kørekort og er klar på at komme ud og møde både kunder og kandidater.
Derfor skal du vælge os
- En aktiv personaleforening og sociale arrangementer året rundt
- Fast løn efter kvalifikationer, pensionsordning og sundhedsforsikring
- Firmabil til rådighed i forbindelse med kundebesøg m.m.
- Et job med mening, hvor du hjælper både mennesker og virksomheder videre
- Gode kollegaer og en uformel kultur med plads til grin og ambitioner.
Klar til et brancheskifte?
Det her er jobbet for dig, der måske selv har stået med svejseapparatet i hånden, men nu vil bruge din erfaring på en ny måde – og samtidig være med til at gøre en forskel for både mennesker og virksomheder.
Send dit CV til robertdnicholsonjonesbrian@bechpersonale.dkjohnson-butler.dkhall-anderson.dk
Eller tag fat i Robert på 72 10 85 47 (hverdage 7-15) for en uformel snak.
Vi glæder os til at høre fra dig!